Devdariani håber på AGF i Europa

AGF er kun ét point fra fjerdepladsen, der giver adgang til Europa League-kvalifikationen, og David Devdariani går efter at komme ud i Europa.

Det blev ikke et eventyr for AGF at være med i kvalifikationen til Europa League efter sidste sæsons femteplads i Superligaen. De tabte over to kampe til FC Dila Gori fra David Devdarianis hjemland Georgien.

Den plet ønsker Devdariani at få mulighed for at vaske væk. Derfor går han efter minimum den fjerdeplads, der giver adgang til at komme ud i Europa i den nye sæson. Og lige nu er den da også kun ét point væk.

- Vi har et godt hold, og forhåbentlig kan vi ende så højt i tabellen, at vi igen får muligheden for at spille os i en europæisk turnering i næste sæson. Det er det, jeg drømmer om, og jeg håber, det kan lykkes, siger David Devdariani til tipsbladet.dk.

Læs også:

Se også: AGF tabte til svenske mestre

Cheftræner Peter Sørensen har udtalt, at han vil have medaljer inden hans kontrakt udløber i 2016, mens AGF's officielle målsætning lyder på som minimum at gentage placeringen fra sidste år.

David Devdarianis drømme og forhåbninger sigter altså lidt højere end den forsigtige udmelding fra ledelsen, men han har også personlige mål for foråret. De går på spilletid, ingen skader og mål.

- For det første skal jeg spille mange kampe uden at få skader. For det andet har vi mistet Aron, der gjorde det godt for os og scorede mange mål. At score lige så mange som ham bliver svært for os allesammen, men jeg vil gøre mit bedste for at bidrage med nogle af de mål, vi kommer til at mangle fra ham, men det kommer jo også an på, hvilken plads jeg kommer til at spille. Men jeg vil selvfølgelig gerne score og hjælpe holdet på den måde.

David Devdariani har lavet seks mål i 56 Superliga-kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere