Linjedommer: Satans også

Ups for en fejl - Dommerne erkender brøler

OB'erne var ikke tilfredse med dommeren - mildt sagt (Foto: Lars Poulsen)
OB'erne var ikke tilfredse med dommeren - mildt sagt (Foto: Lars Poulsen)

Dommertrioen erkender, at OB blev snydt for udligningen mod AGF – Anders Møller Christensen skumler over, at dumme fejl kostede to mål til gæsterne

- Dommeren siger bare, at der ikke er mål. Vi er sikre på, vi har udlignet til 2-2, men det har vi altså ikke. Så enkelt er det.

Anders Møller Christensen var involveret i en spektakulær situation, da han efter 73 minutter fik rettet et Christian Sørensen-skud af, så bolden ramte Daniel Høegh i maven – langt inde i AGF-buret.

Se også: AGF-keeper: OB's spøgelsesmål umulig at se

Men dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen og linjedommer Martin Wulff kunne ikke se bolden inde – og derfor ikke dømme mål.

- Man tænker satans også. Det fremgår jo tydeligt af monitoren, at bolden var inde, erkender Martin Wulff da også efter kampen.

Se mere:

Se også: Rasende OB-chef: Det er jo sindssygt

Men det er skønne spildte ord for OB’erne, der fortsat tramper stort set pointløse rundt i dette forår. Sølle to point i ni kampe.

- Vi ville selvfølgelig være glade for et point, men vi ville rigtig gerne have haft tre – og kunnet have fået det. Men når man hurtigt er bagud 0-2, er det svært, og nu må vi så nøjes med at være glade for at være kommet godt igen. Vi arbejdede stenhårdt, siger OB-kaptajnen.

- Vi ser selvfølgelig ikke godt ud ved deres to mål, og specielt det andet, hvor AGF’erne spiller mellem os, jaeh… Det må bare ikke ske. Men det er bare, hvad der KAN ske.

Kig her:

Se også: TV: Her bliver OB snydt for udligningen

- De mange unge gør det godt, de kommer med en masse god energi, siger Anders Møller Christensen.

Med Silkeborg, FCN, FCK og HB Køge ude har OB kun to hjemmekampe tilbage: Mod AaB og det måske altafgørende opgør mod Lyngby i næstsidste spillerunde.

Ikke den rene walk-over for et hold blot fem point over Lyngby i bundstriden.

- Nej, der er ingen nemme kampe. Jeg koncentrerer mig udelukkende om os selv, men selvfølgelig har jeg noteret, at Lyngby tabte igen, og det er naturligvis fint. Men vi skal altså selv have skrabet nogle point sammen, siger Anders Møller Christensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere