Matchfakta: AGF-Randers

Randers gæster AGF, og ingen af de to mandskaber har råd til at sætte point til

Både AGF og Randers har brug for en sejr. (Foto: Ernst van Norde)
Både AGF og Randers har brug for en sejr. (Foto: Ernst van Norde)

Det er to hold, der tørster efter point på NRGi Park til aften. Hverken AGF eller Randers har råd til at tabe - og så går det nok, som det er gået oftest i Aarhus: Ender 0-0.

Der burde dog være garanti for mål. Ikke så meget fordi de to mandskaber høvler scoringer ind, men fordi AGF med 45 mål imod sig råder over Superligaens dårligste defensiv, mens Randers med 37 mål imod ikke er langt efter.

Se også: AGF-træner blæser til angreb mod Randers

Mål var der i hvert fald, da de to mandskaber tørnede sammen for tre uger siden, hvor AGF i Randers vandt 3-1. Siden har aarhusianerne haltet gevaldigt spillemæssigt og ikke fået scoret, mens Randers trods alt har formået at sætte et enkelt mål ind, der såmænd også gav et point mod FC København.

Det ændrer dog ikke ved et katastrofalt forår for hjemmeholdet, der blot har fået tre point i seks kampe. Det skyldes ikke mindst fraværet af topscorer Ronnie Schwartz, der også er tvivlsom til aftenens kamp og starter på bænken.

Se også: Randers-træner vil have hævn over AGF

AGF må undvære Hjalte Nørregaard på grund af karantæne, så træner Jesper Fredberg er tvunget til justeringer i 'motorrummet', hvor veteranen Martin Jørgensen er blevet valgt.

0 kommentarer
Vis kommentarer