AGF-formand: Ingen lyst under Sørensen

Man var ikke for længe om at fyre Peter Sørensen, mener AGF-formand Lars Fournais, der dog måtte skride ind, da spillerne ingen lyst havde

Peter Sørensen blev tidligere på sæsonen fyret i AGF. (Foto: Ernst van Norde)
Peter Sørensen blev tidligere på sæsonen fyret i AGF. (Foto: Ernst van Norde)

AGF ligger til nedrykning. Igen. Den tranditionsrige klub fra Aarhus kan endnu en gang dumpe ned i den næstbedste række, hvis ikke stimen på seks nederlag snart stoppes.

De dårlige resultater har fået omverdenen til at sætte kritisk lys på cheftræner Jesper Fredberg, der ikke har fået de resultater, man forventede med fyringen af Peter Sørensen.

Se også: Martin J.: Viborg-kamp bliver en finale for AGF

Det ændrer dog ikke ved, at AGF-ledelsen stadig mener, at fyringen var rigtig, og også at den kom på det helt rigtige tidspunkt - blot to kampe inde i forårssæsonen.

- Hvis man skal fyre en leder, skal man være meget sikker på, at det er det rigtige, og at lederen har fået alle chancer for at få succes. Og jeg havde inderligt gerne set, at Peter Sørensen havde fået succes i AGF. Derfor gav vi også Peter lang snor til at få rettet op på tingene - også selv om vi sluttede efteråret dårligt af.



Se også: Brian Steen antyder Fredberg-farvel

- Men da vi så blev spillet ud af banen af AaB efter vinterpausen og ikke lignede et hold, der havde lyst til at spille fodbold, så var tilliden fra bestyrelsen og direktionen desværre væk. Og når det sker, er der ikke andet valg, end at finde en anden leder, siger AGF-formand Lars Fournais til Århus Stiftstidende.

AGF spiller søndag en af de helt store kampe, når Viborg skal forsøges besejret og frastjålet tre vigtige point i kampen for at undgå nedrykning.

Netop nu er AGF nummer 11 med samme pointantal som SønderjyskE over stregen.

Danny Olsen (t.v) kan blive redningsmanden for AGF, hvis traditionsklubben skal forny billetten til Superligaen i næste sæson. (Foto: Ernst van Norde) Superligaen Stort overblik: Overlever din Superligaklub?

0 kommentarer
Vis kommentarer