Nødhjælpstræner: Sådan kan jeg redde AGF

AGF's nye træner Ola By Rise glæder sig til en spændende udfordring i AGF, hvor han skal hjælpe Jesper Fredberg i de sidste kampe i sæsonen

Ola By Rise (Foto: AP)
Ola By Rise (Foto: AP)

AGF er i problemer i bunden af rækken, og derfor har træner Jesper Fredberg bedt ledelsen i klubben om hjælp. Den kom i går, hvor Fredberg fik en ny trænerkollega i nordmanden Ola By Rise.

- Det er en spændende udfordring. Jeg har fulgt AGF og set, at klubben har haft i modgang i et stykke tid. Jeg synes, det er spændende at hjælpe til med at få vendt udviklingen og bidrage med friske øjne, ny energi og den erfaring, jeg har. Det er et samarbejdsprojekt, og det handler om, at vi i fællesskab skal udnytte og få alt ud af alle de ressourcer, vi har.

Se også: Her er AGF's redningsplan

- Det er vigtigt, at der er en åbenhed og vilje til at vende hver sten og se hvilke muligheder, der er for at justere på tingene. Det gælder om ikke at gå i forsvarsposition, men at have en positiv og åben tankegang. Der er fire kampe tilbage, og vi skal turde gå efter sejren i alle fire. Det er meget lidt, som skal til for at få en succesoplevelse. Jeg så kampen mod Viborg, og den kunne have vippet til begge sider. I fodbold er det meget psykologi, og nogle små justeringer kan være nok til at vende tingene, siger Rise.

Udover Rise kom også mentalcoachen Bent Kock Nielsen til.

0 kommentarer
Vis kommentarer