Derfor gav Akharraz AGF-fans fingeren

Osama Akharraz har gjort sig upopulær i AGF, men måske hans seneste udfald havde en god grund

(Foto: Claus Bonnerup)
(Foto: Claus Bonnerup)
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg AGF

Et fodboldstadion er ikke altid hjemsted for sprogets pæneste fraser, men på NRGi park i Aarhus blev det alligevel rigtig grimt, da hjemmeholdet AGF tabte til Viborg i 1. division.

Værst gik det udover AGF-spilleren Osama Akharraz, der endte med at vise AGF's egne fans på stadion en udstrakt langfinger, som svar på udgydelserne fra tribunen.

Osama giver AGF-fans fingeren - undskyld  

- Du er krafstejleme så ringe din nar!

- Pis hjem, din perker! Sorte svin!, lød det blandt andet fra lægterne ifølge AGF-supporteren Søren Haugen, som har skrevet som sine oplevelse på stadion på facebook.

I kommentarerne under hans indlæg fortæller andre om samme oplevelse på stadion, ligesom de løfter sløret for andre tilråb som 'Osama bin Laden, 'Perker' og fra samme skuffe.

AGF skuffer igen: Taber 0-2  

De racistiske tilråb var grunden til reaktionen fra Osama Akharraz. Det bekræfter andre kilder overfor Ekstra Bladet, der også har talt med Osama Akharraz om episoden.

- Jeg vil ikke afvise historien, men jeg kan heller ikke bekræfte den, for jeg har aftalt med klubben, at jeg ikke udtaler mig om episoden, siger han til Ekstra Bladet.

AGF tester Swansea-spiller  

Osama Akharraz blev efter kampen givet en skriftlig advarsel af AGF-ledelsen, for at have givet egne fans fingeren.

- At han var blevet udsat for og var påvirket af racistiske tilråb var ikke noget, han gav udtryk for på mødet, siger AGF-direktør Jacob Nielsen til Jyllands-Posten.

AGF vil nu kigge på sagen igen, men det er uvist om AGF vil trække den skriftlige advarsel til Osama Akharraz tilbage, hvis klubben finder det bevist, at de racistiske tilråb fandt sted.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+