Vil sige farvel til løbebanen: Nyt stadion til AGF

AGF-direktør forventer, De Hvide kan tage hul på stadion-drømmen, når han har fået styr på forretningen

I takt med at hjemmebane-nederlagene springer frem som bumserne på en sprød teenager, så rejser kravet om et ny hjemmebane sig blandt AGF-tilhængerne. De forkætrede løbebaner og hele stadions design gør det svært at skabe en ordentlig stemning omkring kampene - lige som sponsor-faciliteterne er utidssvarende.

Se også: TV: Ny AGF-nedtur: Ingen mål og tomme tribuner

Jacob Nielsen hånede AGF’s hjemmebane, da han var direktør i Randers FC, men han var meget tilbageholdende omkring emnet da han tiltrådte i AGF. Tre måneder ændrer meget.

– Det interessante ved AGF er perspektiverne, når vi om nogle år forhåbentlig har et nyt stadion og et nyt træningsanlæg…, kommer det henkastet i løbet af samtalen med Ekstra Bladet.

Se også: Fans raser over AGF: 'En skandale uden fortilfælde'

Morten Wieghorst bliver præsenteret som ny træner for AGF tidligere på året (Foto: Polfoto)
Morten Wieghorst bliver præsenteret som ny træner for AGF tidligere på året (Foto: Polfoto)
 

– Træningsanlægget er på tegnebrættet. Det er det nye stadion ikke, men det kan jeg tillade mig at ønske – og det skal AGF have på sigt. Det tror jeg alle i Aarhus er klar over. Vi kan ikke være bekendt at en by som Aarhus ikke har et rigtigt fodboldstadion. Det er ikke noget, jeg siger, skal komme inden Kultur-hovedstaden, men det skal vi have, erklærer han og tilføjer så:

– Vi skal jo have det, men jokker vi rundt i 1. division i tre-fire år, så kan det jo være lige meget, ler han nervøst.

Se også: Ny AGF-fiasko! Wieghorst i verbal infight

– Men jeg vil godt understrege, at tingene skal foregå i den rigtige rækkefølge. Core-business først. Når der er styr på det inden for stregerne, så er der nogle infrastrukturelle ting omkring træningsanlægget på Fredensvang… og så er det stadion.

Se højdepunkter fra AGFs seneste nederlag

– Om vi så der taler en tidshorisont på to eller fem år, det er ikke at sige. Det kommer jo an på, hvornår der er styr på core-business. Jeg synes det er oplagt at starte arbejdet om nyt stadion op og tale om det nu, men det er ikke noget, der kommer til at tage min tid.

- Jeg skal have styr på den daglige forretning før alt muligt andet, siger han og drømmer om, at når den igangværende aktie-emission er ovre, så bliver det på baggrund af en stadion-vision, at AGF skal hente penge næste gang.

Se også: TV: Galningen Aabech gjorde det igen

– Der har aldrig været en aktie-emission i AGF, uden at der har manglet penge. Den næste emission skulle da gerne ske, fordi man lægger lag oven på og gøder. Den bedste gødning for AGF er infrastruktur og nyt stadion. Og der er det naturligt, at erhvervslivet bakker op om en emission, der bliver brugt på VIP-faciliteter, og kommunen får bygget det ordentlige stadion, som man ikke har, siger Jacob Nielsen og tilføjer:

– Men må jeg ikke understrege, at det ikke er stadion, der er skyld i nedrykningen. Det er muligvis en medvirkende faktor!

Se Morten Wieghorst og Bo Henriksen i mundhuggeri under kamp

1 af 2 Jacob Nielsen har været tilbageholdende omkring stadion-debatten, men nu toner han rent flag (Foto: Anders Brohus)
2 af 2 Den ny AGF-direktør Jacob Nielsen satser på nyt stadion til AGF om fem år (Foto: Ernst van Norde)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen