David N. efter dramatisk efterspil: Det var verdens største fejl!

OB-tilhængerne startede drillerierne mod AGF, men kunne ikke håndtere De Hvides jubel

Tumult efter OB-AGF. Foto: Claus Fisker / Ritzau/Scanpix
Tumult efter OB-AGF. Foto: Claus Fisker / Ritzau/Scanpix

ODENSE (Ekstra Bladet): Det var ikke en pludselig og upassende indskydelse, der fik AGF'eren Dino Mikanovic til at juble op mod OB-tilhængerne efter slutfløjtet i Odense.

OB-tilhængerne tog nemlig i stort antal i mod AGF-spillerne, da de ankom til stadion, hvor der blev sunget slagsange mod det gæstende hold og mindst én fan passede AGF-keeper Aleksandar Jovanovic op og måtte fjernes af vagter foran stadion.

- Hvis OB's spillere havde set, den modtagelse som OB's fans gav os, da vi kom til stadion, så ville de have forstået Dino Mikanovics reaktion. Vi blev mødt fremragende af OB's fans, som stod og råbte skældsord efter os, og jeg elskede det.

- Jeg sagde til spillerne, at fansene ikke vidste, at de lige havde lavet verdens største fejl, fordi det var brænde på vores bål. Og det er sådan, det er, når de gør sådan, så skal han også have lov til at gøre, det han gør. Han gestikulerede ikke grimt. Det er ikke en sag i min verden, sagde AGF-træner David Nielsen.

Artiklen fortsætter under billederne

Mikanovic provokerer OB-fansene. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Mikanovic provokerer OB-fansene. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Kanstrup og Laursen diskuterer efter slutfløjt. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Kanstrup og Laursen diskuterer efter slutfløjt. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Tumult efter OB-AGF. Foto: Claus Fisker / Ritzau/Scanpix
Tumult efter OB-AGF. Foto: Claus Fisker / Ritzau/Scanpix

Se også: 'Brøndby er uden sammenligning Danmarks bedste hold'

Se også: Nyt fodbold-liv efter FCK-afsked: 5000 fans ventede på ham i lufthavnen

Derfor var det egentlig med fuldt overlæg, da AGF's temperamentsfulde kroat Dino Mikanovic efter slutfløjtet i OB-AGF fejrede sejren over fynboerne med knyttede næver op mod de passionerede OB-fans bag AGF-målet.

Sejrsjublen satte blodet i kog på tribunen, hvor de frustrerede OB-spillere hastede ned mod AGF'eren for at give igen.

Det gav en meget grim afslutning på det intense opgør, hvor OB-fans var tæt på at løbe på banen for at vise utilfredsheden med Dino Mikanovics sejrsjubel, mens OB-spillerne omringede den jublende AGF’er for at fortælle hvad de mente om opførslen.

Mikanovic fortryder intet:

I sidste ende faldt, der ro på gemytterne og AGF-spillerne kunne traske ned til sine mange medrejsende fans og fejre sejren i den rigtige lejr.

- Det her er jo ingenting i forhold til, hvad der foregår i kroatisk fodbold. Jeg ville bare fejre sejren, men jeg vil da godt undskylde til OB’s fans, hvis de følte sig provokeret af det, sagde en tydeligvis glad AGF-spiller kort efter slutfløjtet.

David Nielsen glæder sig over skældsordene

Dramaet fik et ekstra pift, da OB’s frustrerede spillere passede AGF’eren op efter sejrsjublen for at udtrykke deres utilfredshed. Det udløste tumult mellem spillerne på grønsværen.

- Det er ham Petersen (anfører Kenneth Emil Petersen, red.), der kommer op til mig først. Men helt ærligt så var der ikke mere i det. Jeg har undskyldt til OB-spillerne efterfølgende, hvis de følte sig provokeret, sagde Dino Mikanovic, mens OB-træner Kent Nielsen ikke ønskede at gå i rette med sin skadede kaptajn.

- Skal vi ikke bare sige, at det ikke var det klogeste som AGF-spilleren gjorde. Hvis jeg havde været på banen, så havde jeg altså også reageret, sagde Kent Nielsen.

Se også: AGF'er provokerer OB: Kæmpe drama efter slutfløjt!

Se også: Kæmpe bøde: Her er billederne, der koster Guardiola 167.000

Se også: Fransk fodboldspiller fundet død: Han blev kun 18 år

126 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere