Drømmekasse sikrede AGF superstart på foråret

Patrick Mortensen åbnede målkontoen med manér, da han cementerede AGF-sejr over heroiske Sønderjyske

Patrick Mortensen scorede sit første mål for AGF, efter Jens Stage havde bragt aarhusianerne foran med 1-0. Foto: Ritzau Scanpix
Patrick Mortensen scorede sit første mål for AGF, efter Jens Stage havde bragt aarhusianerne foran med 1-0. Foto: Ritzau Scanpix

HADERSLEV (Ekstra Bladet): AGF's store satsning i transfervinduet ser ud til at give bonus.

De Hvide vandt fredag aften sin anden 2-0 sejr efter nytår og tager dermed - for nu - plads blandt de seks øverste i Superligaen, der spiller med i det eftertragtede mesterskabsslutspil.

Sejren endegyldigt sikret på en drømmetræffer kort før tid, da Patrick Mortensen huggede til lige uden for straffesparksfeltet og smadrede kuglen utageligt op i hjørnet bag Sebastian Mielitz til 2-0. Og dermed fik han tilgivelse for den store hovedstødschance, som han brændte tæt under mål en halv time tidligere. 

Med målet afgjorde AGF-angriberen noget af en neglebider, hvor Sønderjyske i lange perioder i den sidste time trykkede gæsterne helt ned i eget felt.

AGF stod dernede af flere årsager.

Først og fremmest kunne de stille sig ned takket være den tidlige træffer til 1-0 fra Jens Stage. Jakob Ankersen fløj af sted over venstreflanken og fandt Patrick Mortensen tæt under mål. Hans afslutning blev blokeret af Kees Luijckx, men returen var Stage altså over, og gæsterne førte efter fem minutter.

Artiklen fortsætter under billedet..

Jens Stage bragte AGF på sejrskurs tidligt i kampen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Jens Stage bragte AGF på sejrskurs tidligt i kampen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Kort efter blev AGF imidlertid ramt en skade, der kom til at præge resten af kampen. Nyerhvervelsen Frederik Tingager kom galt af sted på den ujævne bane, og han måtte efter et kvarter humpe ud. Tingagers ankomst i AGF pressede sølvhelten Pierre Kanstrup ud af Smilets By - Kanstrups tidligere hjemmebane tog en raffineret hævn.

Et kæmpeslag for AGF'erne, der alligevel holdt stand resten af vejen.

Takket være en kolossal arbejdsindsats fra Marcel Rømer og Viktor Ekani fik Sønderjyske rystet den dårlige start af sig. Og den sidste time leverede Glen Riddersholms drenge rigeligt til at have fortjent en udligning.

Mart Lieder har været skarp i træningskampene, men i Superligaen fortsætter han med at være lidt af et mysterium.

Tre gode muligheder inden for den sidste halve time - uden udbytte.

Først manglede han ti centimeter i at nå Stefan Gartenmanns indlæg. Senere kom han frem til et indlæg fra Christian Jakobsen, men blev kantet af Nicklas Backman og smed sig i feltet. Dommer Mikkel Redder vurderede kontakten som tilfældig, og den vurdering var i tråd med linjen i kampen som helhed, hvor spillerne virkelig fik lov til at bruge fysikken i duellerne.

Og ti minutter før tid blev det alle gode gange tre, da Mart Lieder passerede Kamil Grabara i AGF-målet bare for at se læderet prelle af mod stolpens yderside.

Glen Riddersholm forsøgte sig med den tidligere FCK'er Danny Amankwaa fra start og så var Marco Rojas blevet skubbet endnu længere frem i forhold til Vejle-kampen. Den disposition fungerede bedre for Rojas vedkommende. Den vævre newzealænder fik flere gange vist prøver på sin teknik, og han bliver noget af et våben for Sønderjyske, som banerne bliver bedre.

I sidste ende kunne hjemmeholdet ikke bruge det til meget andet end lidt positive klip til evalueringen på mandag - bundlinjen for foråret siger to kampe, nul point, nul mål og fire indkasseret.

Glen Riddersholm har fået en skidt start som cheftræner i Sønderjyske. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Glen Riddersholm har fået en skidt start som cheftræner i Sønderjyske. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Se også: Stjerner står til skideballe: Fik særligt besøg inden CL-brag

Se også: Brøndby målløse over manglende straf: - Vi vil gå til DBU

OB bør - ligesom Brøndby - spiller sig i Top 6, mener eksperterne. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Kommer de ikke med i slutspillet, så er det en skuffelse'

1 af 12 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2 af 12 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
3 af 12 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
4 af 12 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
5 af 12 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
6 af 12 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
7 af 12 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
8 af 12 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
9 af 12 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
10 af 12 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
11 af 12 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
12 af 12 Patrick Mortensen scorede sit første mål for AGF, efter Jens Stage havde bragt aarhusianerne foran med 1-0. Foto: Ritzau Scanpix
19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere