Duncan raser mod AGF: Det er en skandale!

Anfører Morten Duncan Rasmussen er langt fra tilfreds med fyringen af Glen Riddersholm. Han mener, at truppen har et lige så stort ansvar

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

- Det er en skandale.

Så klar i mælet er anfører Morten 'Duncan' Rasmussen, efter det lørdag morgen kom frem, at Glen Riddersholm er færdig i AGF.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

- Det er bestemt ikke min opfattelse, at der var utilfredshed med Glen i truppen. Snarere tværtimod. Det, der blev gjort på træningsbanen var glimrende, og vi var med garanti på vej i den rigtige retning. Jeg synes det er helt hen i vejret at fyre ham, siger Duncan til Stiften.

Desuden har Duncan også en hilsen til direktør Jacob Nielsen.

- Jacob Nielsen har jo i tide og utide været ude og sige, at vores budget ikke er for stort til at ligge i bunden. Det er altså ikke en fordel for os, når vi hver anden uge skal høre at det ikke virker som om, vi ikke gider spille. Og jeg vil godt indrømme, at jeg er ind i mellem er meget forundret over nogle af de beslutninger, Jacob Nielsen træffer, siger Morten Duncan Rasmussen til Aarhus Stiftstidende.

Sådan forklarer den udskældte direktør selv fyringen af Riddersholm. (Video: Ernst van Norde)

Fyret på vej hjem
Lørdag morgen meldte AGF's ledelse ud, at Glen Riddersholm skulle pakke støvlerne og forlade Fredensvang, mens David Nielsen ville få nøglerne til klubbens førstehold.

Det sker efter Ekstra Bladet  tidligere kunne fortælle, at den karismatiske cheftræner blevet fyret.

Sportschef Peter Christiansen overbragte den barske nyhed personligt til AGF-træneren på turen hjem fra Sjælland. I lørdagens pressemeddelelse forklarer han årsagen til bruddet.

- Vores resultater har i en længere periode været for dårlige og vi har præsteret alt for svingende i såvel Alka Superliga som i DBU Pokalen - en udvikling, vi ikke er trygge ved, siger Christiansen.

- Vi gik ind til den her sæson i håbet om, at vi kunne præstere mere stabilt, hvilket ikke er lykkedes. Efter nøje overvejelser har vi derfor besluttet, at der skal nye kræfter til i forsøget på at indfri vores målsætninger i AGF, lyder det.

Se også: Hvad faen har I gang i, AGF!

Se også: Superliga-bombe: David Nielsen stopper i Lyngby

Se også: Her er sandheden om sæsonens mest absurde Superliga-mål

124 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere