Efter stor fest: - Alle bør blive testet

De mange AGF-fans, der søndag var samlet i Aarhus for at fejre byens hold, bør hurtigst muligt få lavet en test for coronavirus, mener virolog

Festen af enorm i Aarhus søndag aften, men der kan være risiko for, at nogle af de fremmødte kan blive smittet med corona, fortæller en kendt virolog. Video: Ernst van Norde

Søndag var der stor fest i Aarhus, hvor flere hundrede mennesker var samlet foran rådhuset i 'Smilets by' for at fejre deres helte fra AGF, der for første gang i 23 år kunne lade sig hylde og hænge medaljer om halsen.

Det kan dog være en god idé at gå ned og blive testet for coronavirus, når festlighederne har lagt sig. Det fortæller Lars Jørgen Østergaard, der er virolog og professor ved Aarhus Universitet, til Ekstra Bladet.

- Jeg synes, at når man har været med i så stor en forsamling, hvor man har været så tæt på hinanden, så bør man blive testet. Det kunne jo være en rigtig god idé at lade sig teste, for vi har jo stadig virussen i landet, og der er stadigvæk mange, der endnu ikke har haft infektionen, siger Lars Jørgen Østergaard.

- Der har jo også været store forsamlinger til 'Black Lives Matter' osv. Hvad tænker du egentlig om det?

- Jeg synes sådan set bare, at man skal overholde de retningslinjer, som der er blevet udstedt, og det her er jo ikke en del af det. Jeg synes, at man skal holde loven, siger han.

- Men det er jo klart, at jo flere man samles, og jo mere man råber, jo større er risikoen også for at blive smittet. Men man kan jo heldigvis gå hen og blive testet efter fire til seks dage, når man har deltaget i sådan noget her, lyder det fra Lars Jørgen Østergaard.

Artiklen fortsætter under billedet...

Der var både romerlys, fyrværkeri og et sandt menneskehav, da AGF-fansene søndag fejrede klubbens første metal i 23 år. Foto: Ernst van Norde
Der var både romerlys, fyrværkeri og et sandt menneskehav, da AGF-fansene søndag fejrede klubbens første metal i 23 år. Foto: Ernst van Norde

1000 samlet
Ifølge politiets eget udsagn var der dog kun omkring 1000 mennesker samlet foran rådhuset i Aarhus søndag aften. Efterfølgende har politiet dog indrømmet, at de havde svært ved at styre festlighederne blandt de mange AGF-fans.

AGF's fans festede søndag aften i Aarhus' gader. Det gik rimelig fredeligt for sig, men mange mennesker var samlet på relativt lidt plads. Foto: Ernst van Norde AGF - 27. jul. 2020 - kl. 10:47 Politiet indrømmer: Havde svært ved at håndtere AGF-fans

- Det er klart, at der er tale om mange mennesker. Men vores vurdering var - og er fortsat - at håndhævelsen af ordensreglementet krævede uforholdsvis meget, og der var tale om glade, opstemte og alkoholpåvirkede fans, lød det mandag morgen fra politiinspektør ved Østjyllands Politi, Martin Løye, til Ekstra Bladet.

I øjeblikket er forsamlingsforbuddet på 500 mennesker til offentlige arrangementer.

AGF-fans fejrer bronzemedaljerne med fyrværkeri på Rådhuspladsen i Aarhus, søndag den 26. juli 2020. AGF vinder sine første medaljer i 23 år. Det blev til bronze, efter det søndag blev til et 0-1-nederlag til Brøndby i sidste runde af mesterskabsspillet af Superligaen. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix AGF - 27. jul. 2020 - kl. 09:10 AGF-fest bekymrer: Skal undgås

Se også: Sælger penthouselejlighed: Giver 300.000 i rabat

AGF's fans festede søndag aften i Aarhus' gader. Det gik rimelig fredeligt for sig, men mange mennesker var samlet på relativt lidt plads. Foto: Ernst van Norde AGF - 27. jul. 2020 - kl. 10:47 Politiet indrømmer: Havde svært ved at håndtere AGF-fans

39 kommentarer
Vis kommentarer