Før topbrag: FCK er ikke længere min drøm

Det lå ellers til venstrebenet, at chefscoutens søn skulle tilbage i løveflokken, men Casper Højer Nielsen håber, at udlandet bliver næste skridt for ham

Casper Højer Nielsen har været en stor profil for AGF i denne sæson. Den tidligere FCK'ere drømmer ikke om at vende tilbage til hovedstaden, men om udlandet. Foto: Lars Poulsen
Casper Højer Nielsen har været en stor profil for AGF i denne sæson. Den tidligere FCK'ere drømmer ikke om at vende tilbage til hovedstaden, men om udlandet. Foto: Lars Poulsen

Det har ellers ligget lige til venstrebenet, men den store drengedrøm om en stamplads hos FCK er skudt til hjørne.

Selvom AGF's velspillende Casper Højer Nielsen om nogen er en ægte 'løveunge' og vokset op i Parken, er drømmen at komme til udlandet, hvis det passer ind i AGF's planer.

Det sidste lyder langt mere realistisk, end at han vil vende tilbage til den gamle løveflok, som han for flere år siden blev fordrevet fra.

Rygterne har ellers floreret.

FCK kunne ikke bruge mig, og Brøndby kan ikke komme på tale

Ikke kun om en byttehandel, hvor FCK ville sende Sten Grytebust og 7,5 millioner kroner til AGF for at få 25-årige Casper Højer Nielsen hjem. Der skulle også have været en forbudt flirt med Brøndby.

- Hverken byttehandlen eller flirten kender jeg noget som helst til, siger Casper Højer Nielsen med fast stemme.

- FCK kunne ikke bruge mig, og Brøndby kan ikke komme på tale.

I mesterlære hos Bo og en god mand for David

Casper Højer Nielsen startede sin karriere i Skjold, men skiftede lige før teenageårene til KB. Han blev efter ungdomstiden rykket op i FCK's førsteholdstrup, men fik ingen officielle kampe for klubben.

I sommeren 2013 blev han lejet ud til Brønshøj og kom i mesterlære hos Bo Henriksen, der introducerede ham til voksenfodbold. Højer havde en god sæson i 1. divisionsklubben og tog derfra til Lyngby.

Han var i 2016 med til at spille klubben op i Superligaen, og selvom han ikke fik så meget spilletid i klubbens bronzesæson, var David Nielsen glad for ham.

Han hentede ham i februar 2018 til AGF, hvor 25-årige Højer siden har spillet fast.

Casper Højer Nielsen har fået 15 landskampe i U18- og i U19-regi, men har fortsat ikke været inde omkring A-landsholdet.

I København kunne de ellers nok bruge en ny Højer Nielsen. Lars Højer Nielsen havde stor succes i klubben op gennem 90'erne og er i dag chefscout i klubben.

Det var en af faderens gamle holdkammerater i FCK, David Nielsen, som hev Casper Højer Nielsen med til AGF, hvor han siden debuten i den hvide trøje med meget få undtagelser har spillet hver eneste kamp.

Spørger man David Nielsen, gør Casper Højer Nielsen det fremragende på en position, hvor det danske landshold ikke har så mange spillere.

Derfor mener træneren, at venstre backen må være i betragtning til næste sommers EM-hold.

Det siger David Nielsen ikke, fordi han har kendt Casper Højer Nielsen, siden denne var en lille rolling og løb rundt mellem benene på spillerne FCK.

- Jeg brugte ham kun i Lyngby i de store kampe, og når vi skulle vinde, siger David Nielsen.

Uanset hvad vil vi trods en god periode ikke være favorit mod FCK i Parken

Det var tilstedeværelsen af den gennemrutinerede Michael Lumb, som stjal spilletiden, og det er den samme situation i AGF med omvendt fortegn, hvor Casper Højer Nielsens fornemme sæson har holdt australieren Alex Gersbach ude.

Casper Højer Nielsen håber en dag at kunne gøre som Robert Skov og skifte til en god udenlandsk klub. Foto: Jens Dresling
Casper Højer Nielsen håber en dag at kunne gøre som Robert Skov og skifte til en god udenlandsk klub. Foto: Jens Dresling

Selv om det ikke er nyt for ham at spille mod FCK, vil det være anderledes i dagens kamp, fordi det handler om mere end end tre point. Sølv og bronze er på højkant.

- Det vil ikke være en far mod søn kamp, men FCK mod AGF. Uanset hvad vil vi trods en god periode ikke være favorit mod FCK i Parken.

- Vores mål med at komme i top seks er indfriet. Det er rigtigt stort at få lov at spille de store kampe, men vi kan mærke, at vi har spillet meget, siger Casper Højer Nielsen, der helt konkret har haft problemer med baglåret på det frygtede venstreben.

Derfor er han på det seneste ikke blevet hængende på AGF's anlæg og øvet sig i at blive en lige så god frisparksskytte som faderen.

Der er også noget andet, der har trukket nemlig den fire måneder gamle datter, Vilola.

- Hun er bare dejlig, lyder fra en stolt far.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

'Jeg sparkede hårdt, men ikke så hårdt'

Lars Højer Nielsen var i 90'erne frygtet for sin skudstyrke. Foto: Lars Poulsen
Lars Højer Nielsen var i 90'erne frygtet for sin skudstyrke. Foto: Lars Poulsen

Casper Højer Nielsen endte som venstre back ved noget at et tilfælde, og det krævede del overtalelse fra farmand Lars.

Som ung spillede den nuværende AGF'er i Skjold på et gyldent hold med Pierre-Emilie Højbjerg, Kenneth Zohore og Yussuf Poulsen.

De to første røg til KB, sidstnævnte til Lyngby, men Casper var der ikke bud efter.

- Han fik lov at prøvetræne i KB, og træneren sagde, at han godt kunne få lov at komme ind der, men det var på en betingelse: han skulle være venstre back.

Det har været en kæmpe motivationsfaktor, at han har mødt folk undervejs, der har tvivlet på ham

- På det tidspunkt var det nok den eneste plads, han ikke havde spillet. Han syntes ikke, at det var mest sexede, så det krævede en del overtalelse fra min side.

- Det var altafgørende, at han kom ind i et elitemiljø på det tidspunkt, men havde det ikke været for venstrebenet, var han ikke kommet ind, siger Lars Højer Nielsen, der fremhæver sønnens store drive og evnen til at sætte alt andet til side og gøre det, der skulle til.

Han var aldrig blandt de største talenter, men har skridt for skridt udviklet sig.

- Det var bestemt ikke givet, at han skulle ende som profil på et godt Superliga-hold, men jeg tror, at det har været en kæmpe motivationsfaktor, at han har mødt folk undervejs, der har tvivlet på ham.

- Det har været den klassiske med, at 'jeg skal nok vise jer, at jeg kan', siger Lars Højer Nielsen, der selv havde en flot karriere i FCK og skabte frygt med sit højre ben.

Det blev til 66 scoringer i Superligaen for den daværende kanonkonge.

- Jeg tror aldrig, at jeg har sparket lige så hårdt som Casper. Jeg sparkede hårdt, men ikke så hårdt. Til gengæld havde jeg nok et større repertoire.

- Hans spark går meget lige. Jeg specialiserede mig i at sparke meget urent, så bolden kunne skrue både den ene og den anden vej.

- Hvordan er det at se ham spille mod FCK?

- Specielt! Det er mærkeligt, og der er forskellige følelser. Man kan ikke se sin søn, uden man ønsker, at det går ham godt. 

- Samtidig er jeg inkarneret FCK’er og været herinde i 27-28 år, så det er underligt og noget, der egentlig bare skal overstås.

- Der var et rygte om Casper og FCK. Hvad siger chefscouten i sådan en sag?

- Der er han inhabil. Fuldstændig. Det vil aldrig være noget, som jeg er inde over.

'Casper skyder hårdest - Lars scorede mål'

- Casper har det hårdeste skudt, mens Lars scorede på frispark - hver gang.

Bedre end andre kan David Nielsen gå i mellem og afværge en eventuel 'familiestrid'.

Udover hvem der kan skyde hårdest og score mål, kunne en diskussion dreje sig om højreben mod venstreben.

I to sæsoner spillede den nuværende AGF-boss sammen med frisparkskongen Lars Højer Nielsen i FCK, mens han på femte år er træner for Casper Højer Nielsen.

Selv om geden skulle være barberet, er der alligevel en protest fra Casper Højer Nielsen:

- Jeg får enten ikke lov, ellers ligger frisparket ikke til mig. Men sidst jeg sparkede, ramte jeg overliggeren - derefter scorede Patrick (Mortensen, red.) på riposten, og det handler om at få et mål ud af chancen.

Nicklas Bendtner og Karlo Bartolec blev hentet til FCK efter sidste sæsons mesterskab, men ingen af dem har slået til, og Bendtner er for længst fortid i hovedstadsklubben. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Ståles handler under lup: For mange forbiere

Tre mesterskaber på seks sæsoner. FC Midtjylland er blandt de helt store i dansk fodbold. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil FC Midtjylland-boss stikker til FCK: Ståles onemanshow

Ståle Solbakken skal ifølge Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting føre FCK til guld i næste sæson. Men 'Tøffe' føler sig ikke overbevist om, at det sker. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Tøffe' klapper til: - Jeg er ikke overbevist, Ståle

22 kommentarer
Vis kommentarer