Glen-fyring blev dyr - røde tal i AGF

Sportslige resultater og fyringen af cheftræner Glen Riddersholm er med til at trække AGF-regnskabet ned

Glen Riddersholm blev aldrig en succes i Aarhus. Foto: Gregers Tycho/Ritzau/Scanpix
Glen Riddersholm blev aldrig en succes i Aarhus. Foto: Gregers Tycho/Ritzau/Scanpix

En sportsligt skuffende efterår fik konsekvenser på både trænerbænken og bundlinjen i superligaklubben AGF.

I halvårsrapporten fra AGF A/S har selskabet bogført et underskud på 3,9 millioner kroner i perioden 1. juli til 31. december 2017.

- Vi er stadigvæk inden for rammen af vores forventninger, men det er i den lave ende, og vi har alle et stort arbejde, der skal gøres for at præstere bedre sportsligt i den resterende del af sæsonen, siger administrerende direktør Jacob Nielsen.

AGF fyrede cheftræner Glen Riddersholm 30. september og erstattede ham med David Nielsen, der blev købt fri i Lyngby.

Sammen med nedgang i transferindtægter har trænerskiftet været med til at påvirke regnskabet negativt.

Til gengæld er omsætningen steget fra 54,6 millioner kroner til 58,3. Det skyldes først og fremmest øgede sponsorindtægter.

Efter 21 kampe har AGF 23 point og befinder sig på 11.-pladsen i Alka Superligaen.

Der er fem point op til den sjetteplads, der giver adgang til mesterskabsslutspillet.

Se også: Vi var egoister og hovedløse høns: AGF-kaptajn fordømmer efteråret

Se også: AGF'er haster på hospitalet: Brækker han kæben her?

Se også: AGF blæser nedrykningsspøgelset væk

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere