Helmig fik sindene i kog: Her er AGF's forklaring

AGF-ambassadør Thomas Helmig havde møde med klubbens bestyrelse og havde derfor fået adgang til stadion under coronanedlukningen

Highlights: Måltørken afblæst - AGF dominerede på hjemmebane.

Flere rasende AGF-fans gik søndag til tasterne på Twitter til trods for De Hviies fornemme Superliga-sejr over SønderjyskE.

Sindene kom nemlig i kog, da tv-billederne kunne afsløre, at AGF-ambassadør Thomas Helmig havde fået adgang til stadion i disse ellers tilskuerløse tider.

Også Thomas Helmigs søn, Hugo, sad på tribunen til AGF's 2-0-sejr over sønderjyderne.

Thomas Helmig og Hugo Helmig havde fået adgang til Aarhus Stadion søndag på trods af tilskuerforbuddet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Thomas Helmig og Hugo Helmig havde fået adgang til Aarhus Stadion søndag på trods af tilskuerforbuddet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Læs kampreportagen fra AGF-Sønderjyske her:

Patrick Mortensen kom på tavlen for AGF igen, da De Hviee slog Sønderjyske i et VAR-drama. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Superligaen Måltørken brudt: AGF sejrede i VAR-drama

Ifølge Divisionsforeningens retningslinjer under coronarestriktionerne så går den dog ikke at invitere tilskuere på stadion.

Heller ikke selvom det er kendte sangere, megafans eller klubambassadører. I hvert fald ikke hvis Divisionsforeningens coronaprotokol skal stå til troende.

Adgang til stadion under kampafvikling:

• En professionel fodboldkamp er en arbejdsplads hvortil der kan gives adgang for personale med nødvendig arbejdsbeskrivelse.

(Journalister eller personale der er essentiel for kampafviklingen, red.)

• Til professionelle fodboldkampe må der ikke gives adgang for tilskuere.

Kilde: Divisionsforeningen

Ekstra Bladet fangede AGF's adm. direktør, Jacob Nielsen, efter kampen for at høre, hvorfor Thomas Helmig sad på tilskuerpladserne.

- Jeg synes egentlig ikke, det er fair, at jeg skal redegøre for de gæster, vi har under kampene. AGF er ikke den eneste Superliga-klub, der har gæster på tilskuerpladsen. Det er et absolut minimum af mennesker, der har adgang til stadion.

- Men hvorfor var Thomas Helmig til stede? Havde han en rolle i kampafviklingen?

- Thomas er AGF-ambassadør, og han havde et møde med bestyrelsen inden kampen. Derfor var han til stede.

- Var Hugo Helmig også til møde med bestyrelsen?

- Det har jeg ingen kommentar til, og jeg synes heller ikke, det er relevant.

- Forstår du de AGF-fans, der finder det uretfærdigt, at Thomas Helmig må komme på stadion, når de ikke må?

- Det har jeg ikke nogen holdning til. Thomas Helmig er AGF-ambassadør og holdt møde med AGF's bestyrelse. Derfor var han på plads til kampen. Jeg synes, der burde være 8500 yderligere tilskuere, for det er vi gearet til. Jeg forstår slet ikke, det ikke er det, som er sagens kerne, lød forklaringen fra Jacob Nielsen.

Jacob Nielsen (th) forklarer, hvorfor Thomas Helmig havde fået adgang til Aarhus Stadion under coronanedlukningen. Arkivfoto: Ernst van Norde
Jacob Nielsen (th) forklarer, hvorfor Thomas Helmig havde fået adgang til Aarhus Stadion under coronanedlukningen. Arkivfoto: Ernst van Norde
 

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Divisionsforeningens sikkerhedschef, Kasper Kragh.

Heller ikke Divisionsforeningens CEO, Claus Thomsen, er vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.

Læs meget mere om AGF's præstationer hen over vinteren og mulighederne i guldkampen:

Superligaen Hidsig gulddyst: Sådan står bejlerne

Patrick Mortensen er inde i sin værste målkrise i AGF-tiden. Men frygt ej, AGF-fans... Foto: Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix AGF AGFs eneste problem i opløftende vinter

FCK'erne faldt alt for teatralsk, mente Glen Riddersholm, men det var vist ikke tilfældet, da Mpindi stemplede Carlos Zeca. Foto: Larts Poulsen Superligaen Gnaven Glen efter straffe-drama

Sory Kaba hamrede føringsmålet ind. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Superligaen Klasse-kasse: Tilbage på tronen

273 kommentarer
Vis kommentarer