Jubel i Aarhus: Målhelt stjal showet

Tobias Sana scorede kampens to eneste mål i AGF's sejr over Esbjerg i Superligaen. Han hylder hele holdets indsats

Tobias Sana jublede to gange på Ceres Park. De mål giver AGF et godt rygstød i kampen om at nå top seks. Foto: Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Tobias Sana jublede to gange på Ceres Park. De mål giver AGF et godt rygstød i kampen om at nå top seks. Foto: Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF fik en perfekt start på forårssæsonen og jagten på top seks, da Esbjerg blev besejret 2-0 hjemme på Ceres Park efter et mål af Tobias Sana i hver halvleg.

Den svenske midtbanespiller glæder sig over, at han scorede både sit fjerde og femte sæsonmål, men hylder AGF-holdets indsats som en samlet enhed.

- Det er altid godt for selvtilliden at score mål, men det bedste var holdpræstationen. Alle fra målmanden til forsvaret til offensiven spillede utroligt godt. Vi kæmpede hårdt og vandt mange dueller, siger Tobias Sana til AGF TV.

AGF havde nytilkomne spillere i startopstillingen mod Esbjerg i form af målmand Kamil Grabara, højre-back Alexander Munksgaard, centerstopper Frederik Tingager og angriber Patrick Mortensen. Også 19-årige Kasper Lunding fik chancen var start.

Sana var imponeret over dem alle.

- Alle de nye gjorde det rigtig godt. Vi har generelt en rigtig bred trup trup, når vi kan have en god spiller som Youssef Youtouh siddende på bænken, siger Sana.

Med sejren befinder AGF sig på Superligaens ottendeplads med 27 point - kun et point fra top seks.

Anfører: Vi var ikke med i kampen fra starten
Esbjerg virkede specielt tamme i første halvleg, hvor målmand Jesper Højbjerg forærede et mål til AGF, og De Hvide havde flere muligheder for at øge føringen. Det langsomme start ærgrer anfører Markus Halsti.

- De første 20 minutter er vi ikke rigtig med i kampen. Vi kommer aldrig rigtig af sted i vores kontrafase. I anden halvleg er vi gode, men når vi nærmer os feltet, ved vi ikke rigtig, hvad vi skal gøre, siger Markus Halsti til EFB TV.

AGF's Frederik Tingager i kamp med Esbjergs målmand Jeppe Højbjerg og anfører Markus Halsti. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AGF's Frederik Tingager i kamp med Esbjergs målmand Jeppe Højbjerg og anfører Markus Halsti. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den finske forsvarsspiller understreger dog, at nederlaget ikke ændrer noget for Esbjerg.

- Det var ikke, som vi håbede, men der var flere gode ting, vi kan tage med videre. Vi mister ikke vores selvtillid efter et nederlag, så nu handler det om den næste kamp hjemme mod Brøndby, siger Halsti.

På trods af nederlaget til AGF er Esbjerg fortsat placeret på Superligaens fjerdeplads med 29 point i 21 kampe. Vestjyderne kan dog ryge ud af top seks, hvis de nærmeste konkurrenter alle vinder i weekenden.

Gonzalo Higuaín er kommet til Premier League i dette transfervindue. Foto: Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 1. feb. 2019 - kl. 00:30 Transfer-showet forbi: Her er de mest opsigtsvækkende handler

11 ud af de 12 bedst betalte spillere i Superligaen er på kontrakt i FCK. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Ekstra Bladet afslører: Her er Superligaens bedst lønnede

OB bør - ligesom Brøndby - spiller sig i Top 6, mener eksperterne. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Kommer de ikke med i slutspillet, så er det en skuffelse'

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere