Lod AGF-profil sidde ude i respekt for Brøndby

Mustapha Bundu sad over, da AGF onsdag aften sikrede sig en plads i Europa. Det valg traf AGF blandt andet med skelen til forløbet, som Brøndby IF var igennem med sine to coronaramte spillere.

Mustapha Bundu sad på bænken, da AGF onsdag aften sikrede sig en plads i Europa. Se mål og højdepunkter her.

Mustapha Bundu er symptom- og virusfri, men han var ikke på banen for AGF onsdag aften. Det var ellers sæsonens sidste kamp og samtidig en af de vigtigste med en plads i Europa på spil.

AGF kunne formelt godt have brugt ham mod OB, men så ville klubben have gået imod anbefalingerne fra Divisionsforeningen - og det forløb, som Brøndby IF's Samuel Mraz og Simon Hedlund var igennem.

De var også raske og havde været i isolation i en uge, men et eksternt ekspertudvalg anbefalede, at de holdt sig fra kampe i yderligere en uge. Udvalgets anbefalinger er dog netop kun anbefalinger, så klubberne er ikke forpligtet til at følge dem.

Både Brøndby og AGF efterkom dem altså alligevel.

- Vi har valgt at følge de anvisninger og anbefalinger, der er fra Dvisionsforeningen. Også i respekt for det, som Brøndby har været i gennem, så syntes vi, det ville være forkert at gå imod de anbefalinger, siger administrerende direktør Jacob Nielsen.

Han slår fast, at Mustapha Bundu i princippet var klar til at spille, men at man valgte at gå med livrem og seler.

- Vi har igen haft et godt samarbejde på sundhedsstaben, så man kunne have bragt ham ind i dag, uden der havde været nogen risiko forbundet med det, eller det havde været forkert.

Ingen lægelig vurdering
- Der har ikke været nogen lægelig vurdering på, at vi ikke kunne have bragt ham. Så det er alene de protokoller, der er i dansk fodbold, siger direktøren.

Det er Divisionsforeningens protokol for håndtering af coronavirus, der danner grundlag for klubbernes beslutninger. Her er en uges isolation obligatorisk, og derudover opfordres klubberne til at kontakte det uafhængige ekspertudvalg, som Divisionsforeningen har nedsat.

Det består af en speciallæge i infektionsmedicin, en overlæge med speciale i kardiologi og en overlæge med speciale i lungemedicin.

AGF klarede sig dog uden Mustapha Bundu, der så med fra tribunen. Holdet vandt 2-1 over OB og er således klar til europæisk fodbold for første gang siden 2012.

Scorer den store tv-bonus

Han kan ikke gå i fred

AGF's Mustapha Bundu er testet positiv for corona

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.