Nu vender Duncan hjem til de hvi'e

Morten 'Duncan' Rasmussen præsenteres klokken 16 som ny spiller i Glen Riddersholms AGF-trup. Følg med her

Følg præsentationen øverst

Hjem til Aarhus, lu du du...

Om det er tonerne, der får lov at køre på anlægget på Fredensvang klokken 16, skal være uvist, men sikkert er det, at Morten 'Duncan' Rasmussen her præsenteres som ny mand i front hos 'de hvi'e'.

Morten 'Duncan' Rasmussen havde kontraktudløb til sommer i FC Midtjylland, og spørgsmålet var egentlig bare, om angriberen ville skifte nu eller først til sommer.

Det sker så nu, og dermed har AGF sikret sig et godt udgangspunkt i forhold til at få netmaskerne til at blafre lidt oftere, end det har været tilfældet i efteråret.

Se også: AGF byder 800.000 på Duncan - FCM afviser

Aftalen med angriberen gør ham angiveligt til truppens højst lønnede med en månedsløn på den anden side af 200.000 kr.

I AGF bliver 'Duncan' genforenet med cheftræner Glen Riddersholm, som han havde et stærkt samarbejde med i FC Midtjylland.

Se også: En uge før lukketid: 11 Superliga-profiler kan skifte klub

Duncan er udset som vinterens nøgleindkøb for AGF. Og ganske symbolsk har De Hvide haft kolossale udfordringer med at komme til scoringer i træningskampene - opgøret mod FC Midtjylland onsdag udløste første træffer i tre kampe.

Ud over Morten Duncan Rasmussen præsenterer AGF også en forlængelse med defensiv-manden Jens Jønsson og den unge Brabrand-profil Jens Stage.

Følg præsentationen øverst

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 Morten 'Duncan' Rasmussen (th) forlod AGF 13. januar 2006 - ti år senere vender han retur til De Hvide (Foto: Lars Poulsen)
4 af 4 
36 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere