Annonce:
Annonce:

Ny AGF-optur på skandalebane

Endnu en elendig anden halvleg kostede FC Midtjylland dyrt, da AGF satte styrkeforholdet i Jylland på plads med en 2-0 sejr på MCH Arena

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg AGF

FC Midtjylland er blevet sin egen største modstander.

Efter to voldsomme kollaps på Lyngby og AC Horsens, så gik ulvene skridtet længere og leverede en skandalebane hjemme mod AGF, der var mere egnet til ridebanespringning end fodbold.

Mindre end fem minutter inde i opgøret rullede det første græstørv faretruende op, da Tobias Mølgaard gik i duel med Paulinho på kanten.

Efter to ugers heste-VM på ulvenes normale territorium var græsset tilbage, men det var kun kosmetisk at banen virkede kampklar.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Det var som at spille fodbold i et hajfyldt farvand, hvor katastrofen kunne ske når som helst. Den tidligere AGF'er Leon Andreasen fik smadret sit knæ og sin karriere af en nyanlagt bane i Hannover.

Annonce:

Overdrevet...? Slet ikke. Da AGF i starten af anden halvleg fik et hjørnespark lossede Mads Emil Madsen det meste af en hektar land op og bolden nåede knapt ind til straffesparksfeltets begyndelse.

Under den slags betingelser, så står det på første side i manuskriptet, at skarphed på dødbolde kommer til at blive afgørende.

Og lige præcis der er FC Midtjylland skvattet helt sammen.

Sølvvinderne og Europa League-deltagerne erlige så farlige som en to uger gammel hundehvalp.

Ulvene førte hjørnesparkstatistikken 9-0 mod AGF, da Mads Døhr Thychosen begik endnu et frispark efter en time.

FC Midtjylland-defensiven mente åbenbart, at det i lummervarmen var tid til en kollektiv middagslur - og så spurtede Yann Bisseck simpelt fra de sortklædte værter og headede AGF på 1-0.

Fortjent...? Nejda.

Foto: HENNING BAGGER/Ritzau Scanpix
Foto: HENNING BAGGER/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland havde spillet en fremragende første halvleg på det drilske underlag.

- I det mindste fører vi ikke 3-0.! lød den sarkastiske melding, da FC Midtjyllands direktørkollegium ved pausetid passerede Ekstra Bladet på MCH Arena.

Annonce:

Efter at have smidt 3-0 føringer mod såvel AC Horsens og Lyngby var humøret ikke banket helt i bund på heden.

På det nyanlagte græs havde spillet sæsonens bedste halvleg mod AGF.

Farvel til det fasttømrede tremandsforsvar. Systemskifte til fire mand i bagkæden. Pione Sisto havde tryllet løs. Og Gustav Isaksen havde drevet Eric Kahl på tærsklen af et rødt kort.

Skudstatistikken på 12-1 var retvisende i et opgør, hvor AGF's begrænsninger, når Mads Emil Madsen ikke kommer på kuglen, blev udstillet.

Men FC Midtjylland fik bare ikke noget ud af de flotte takter.

Chancerne var en mangelvare og blev ganske enkelt ikke store nok.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Og så er AGF bare et sted, hvor de ikke skal bruge særligt meget.

FC Midtjylland kom til at fortryde bittert at den gode første omgang ikke gav udbytte.

AGF fik justeret de små svagheder, og da føringen var på tavlen havde ulvene simpelthen ikke noget at stille op.

Annonce:

Dødboldene blev smidt væk så skødesløst, at man skulle tro, at de ganske enkelt havde opgivet at udnytte dem.

Og selv muligheden for at hente et point på en tilfældighed i slutfasen løb forudsigeligt fra dem, da Mikael Anderson gjorde det onde ved sine gamle holdkammerater og gjorde det til 2-0.

AGF rækker ud efter topstriden og FC Midtjylland skal til at tænke på, hvordan de overhovedet kommer i mesterskabsslutspillet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst?

Slutspurt før lukketid: Her er AGF's transfer-plan

Officielt: AGF præsenterer ny angriber

Fra himmel til helvede: Brentford i knæ

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: