Officielt: AGF henter Sanneh

Den tidligere FCM- og Horsens-spiller Bubacarr Sanneh vender tilbage til Superligaen

AGF har hentet midterforsvareren Bubacarr Sanneh hjem på en lejeaftale fra belgiske Anderlecht.

- Efter Niklas Backman desværre er blevet alvorligt skadet stod vi med en aktuel udfordring i vores bagerste kæde. Den har vi forhåbentlig nu løst med en dygtig forsvarsspiller i skikkelse af Sanneh, der gennem flere sæsoner har vist sit værd i 3F Superligaen, siger AGF-direktør Jacob Nielsen til klubbens hjemmeside.

Det var gambiske Sanneh, der med det afgørende mål i udekampen mod Brøndby, var stærkt medvirkende til, at FC Midtjylland vandt Superliga-guldet i 2018.

Siden blev han solgt dyrt, som Anderlechts dyreste indkøb nogensinde, men opholdet i Belgien har været en katastrofe og efter flere udlejninger til tyrkiske Göztepe og belgiske Oostende går turen nu til Danmark igen.

- Alle husker nok hans kvaliteter fra hans første tid i ligaen, og selv om han ikke har spillet så mange kampe på det seneste, så er han stadig en dygtig forsvarsspiller som kommer til at gardere os godt på den front i løbet af foråret, der byder på rigtig mange kampe, siger Jacob Nielsen.

Den nu 26-årige Sanneh indledte sin Superliga-karriere i Horsens i 2014, hvor det blev til mere end 100 kampe frem mod 2017, hvor FC Midtjylland købte ham, og solgte ham videre med stor fortjeneste efter blot et år.

Opdateres...

Superligaens ti største spillersalg. Billeder/Produktion: Ritzau Scanpix/Maya Westander

Mesut Özil og familien skal ikke frygte for lønnen i Tyrkiet - den bliver fansene bare bedt om at betale til på sms...Foto: Ritzau Scanpix Intl. fodbold Fans betaler løn på sms: - Hjælp os

Kevin Magnussen glæder sig over sin nye bil. Foto: HAMAD I MOHAMMED/Ritzau Scanpix Motorsport Kevin har gåsehud: - Øjenåbner

Rosenborgs nyindkøb blev afsløret på noget utraditionel vis. Arkivfoto Skandinavien Indkøb afsløret på Tinder

Landsholdsfodbold Historisk valg: Forlader Parken

Håndbold Udpeger den store joker

32 kommentarer
Vis kommentarer