Redder AGF ud af stormvejr

AC Horsens sværmede om AGF-målet i slutfasen og var tæt på at snuppe et point

AGF fortsætter de gode takter fra efteråret og besejrer Horsens i dramatisk mandagskamp. Video: Discovery

HORSENS (Ekstra Bladet): Casper Højer kronede en stærk åbningskamp med at blive matchvinder for AGF i mandagskampen mod AC Horsens.

Sejrsmålet til 2-1 scoret kort ind i anden halvleg efter et flot oplæg fra Mustapha Bundu,

AGF-tilhængerne indledte kampen med otte minutters stemningsboykot for at markere utilfredsheden med endnu en mandagskamp i kampprogrammet. På et sparsomt besøgt stadion havde AGF-tilhængerne alle forudsætninger for at dominere lydbilledet og piske sine helte frem, men i stedet fik de bronzejagende gæster lov til at indlede foråret med at lidt stilleleg.

Det virkede til at påvirke AGF’erne, der kom tøvende ud til opgøret, og AC Horsens var bedst i kampens indledning, hvor Mustapha Bundu efter bare ti minutter med en frelsende fod på målstregen hindrede Malte Kiilerich i at komme på måltavlen.

Det billede holdt sig lige indtil AGF’erne stemte i med opbakningen, så vågnede gæsterne og første gang, at holdets stjerne, Mustapha Bundu, viste sig i den rigtige ende, var der kasse.

Ungtalentet Benjamin Hvidt kom i drev i en omstilling og han valgte at sætte Bundu i scene over kanten, hvor et hurtigt træk blev vekslet til et giftigt fladt indlæg, hvor Malte Kiilerich totalt mistede sin markering af Patrick Mortensen, så AGF-bomberen efter 14 minutter kunne hugge 1-0 ind.

Kort efter skulle der en akrobatisk redning til fra Jonas Thorsen for at hindre Patrick Mortensen i at blive dobbelt målscorer. Matej Delac var passeret, da Thorsen inde på målstregen huggede bolden væk med et saksespark.

Kort før pausen fortsatte cirkusopvisningen på spektakulær vis, da Bror Blume helt overdådigt smadrede endnu et saksespark på overliggeren.

På det tidspunkt havde AGF vinket farvel til føringen.

På en sløset periode midt i halvlegen begyndte AGF’erne at sjuske i boldomgangen og smed et væld af bolde ud over linjerne, så AC Horsens fik masser af muligheder på dødbolde – enten indkast eller hjørnespark.

Et hjørnespark fra Louka Prip udnyttede Malte Kiilerich til udligning 1-1, der var helt retvisende for de hårdtarbejdende værter.

AGF fik vendt kampbilledet efter pausen, hvor især Mustapha Bundu stod skarpt i billedet. Flere gange blev AGF-esset sat i scene, og han fik leveret flere beviser på, at han i vinterpausen har skærpet evnerne på indlæggene. Flere knivskarpe indlæg fra hans fødder burde have udløst flere mål end det ene, som Casper Højer scorede.

Det betød, at AC Horsens stadig havde point i sigte, da kampen gik ind i sin slutfase, og det desperate hjemmehold gjorde rigeligt i sit desperate pres i slutfasen til at fortjene et point, men Erhan Masovic huggede et langskud snert forbi, headede over i fri position i dommerens tillægstid, og da Casper Højer kiksede ved den ene stolpe i sidste sekund var AC Horsens-spillerne ikke hurtigt nok over den løse bold, og så kunne AGF ride stormen af.

Se også: Tidligere FCK'er stopper øjeblikkeligt: - Ikke det værd

Se også: Pas på, FCM! FCK har gjort det før

Se også: Hvad er der galt, FCK?

1 af 12 AC Horsens Jonas Thorsen mod AGF's Bror Blume i 3F Superligakampen AC Horsens mod AGF på Casa Arena i Horsens, mandag 24. fewbruar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
2 af 12 AGF's Casper Højer Nielsen har scvoret til 2-1 i 3F Superligakampen AC Horsens mod AGF på Casa Arena i Horsens, mandag 24. fewbruar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
3 af 12 AGF's cheftræner David Nielsen fejrer sejren i 3F Superligakampen AC Horsens mod AGF på Casa Arena i Horsens, mandag 24. fewbruar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
4 af 12 AC Horsens Ayo Simon Okosun på ryggen af AGF's Alexander Munksgaard i 3F Superligakampen AC Horsens mod AGF på Casa Arena i Horsens, mandag 24. fewbruar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
5 af 12 AGF's Casper Højer Nielsen har scvoret til 2-1 i 3F Superligakampen AC Horsens mod AGF på Casa Arena i Horsens, mandag 24. fewbruar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
6 af 12 AC Horsens træner Bo Henriksen i 3F Superligakampen AC Horsens mod AGF på Casa Arena i Horsens, mandag 24. fewbruar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
7 af 12 AGF's Nicolai Poulsen mod AC Horsens Rune Frantsen i 3F Superligakampen AC Horsens mod AGF på Casa Arena i Horsens, mandag 24. fewbruar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
8 af 12 AGF's Patrick Mortensen har scoret til 1-0 i 3F Superligakampen AC Horsens mod AGF på Casa Arena i Horsens, mandag 24. fewbruar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
9 af 12 AC Horsens Malte Kiilerich har udlignet til 1-1 i 3F Superligakampen AC Horsens mod AGF på Casa Arena i Horsens, mandag 24. fewbruar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
10 af 12 AGF's Casper Højer Nielsen har scvoret til 2-1 i 3F Superligakampen AC Horsens mod AGF på Casa Arena i Horsens, mandag 24. fewbruar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
11 af 12 AGF's Niklas Backman mod AC Horsens Magnus Jensen i 3F Superligakampen AC Horsens mod AGF på Casa Arena i Horsens, mandag 24. fewbruar 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
12 af 12 AGF'erne kunne juble efter sejren. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
20 kommentarer
Vis kommentarer