Revser hjerteklubben: Det er FAND'ME ikke i orden, AGF

Ekstra Bladets kommentator Stig Tøfting falder fortsat ikke på halen over det, der præsteres i AGF

Tobias Sana har ikke været så stor en succes, som folk mener. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tobias Sana har ikke været så stor en succes, som folk mener. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Burde mit bankende AGF-hjerte ikke slå endnu hurtigere efter et fantastisk forår? Jo – og det gør det også. Men mest af skuffelse…

Jeg anerkender fuldstændig, at AGF’s start på foråret var fantastisk. Inden kampene mod Helsingør og Hobro hed statistikken 10 kampe, fem sejre, fire uafgjorte og blot et enkelt nederlag.

En målscore på 10-5 i de samme kampe er dog ikke en offensiv, der får mig til at falde bagover.

Hvorfor er jeg så gnaven? Fordi AGF er ved at sætte den goodwill og interesse, de sikrede sig i den gode stime, over styr. De to seneste kampe har resulteret i nederlag til Helsingør og Hobro. Selvfølgelig skal der være plads til smuttere, og sådan en var Helsingør-kampen vist.

Selvom AGF var klædt i hvidt, så var det dog kampen mod Hobro, der var helt sort. Stemningen var fantastisk inden kampen, 6174 mennesker var mødt op, men allerede få minutter inde i kampen gik gassen fuldstændig af ballonen.

Privatfoto Sport og Spil Fra kollaps til superkrop: Sådan smed han 12 kg på tre måneder

Mens FCK er ved at finde melodien på banen, sidder William Kvist fast udenfor. Han må nøjes med spilletid sidst i kampene. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Hele historien om Kvists store nedtur: Fra kaptajn til bænkevarmer

Fordi AGF kom helt uden energi, uden vilje, uden gnist og lyst til at markere sig på hjemmebane – og endte ud i et pinligt nederlag.

Jamen, der var heller ikke rigtig noget at spille for, lyder forsvaret måske. Vrøvl, der var da lige præcis 6174 gode grunde, nemlig publikum. Der var sponsorer, den lokale opbakning og tiltro til AGF-projektet – og noget så simpelt som den løn man hæver hver den første.

Helt banalt, så handler det også om stoltheden, æren og respekten for den trøje, man spiller i.

Derudover så handlede det også om det bedste udgangspunkt for de kommende Europa League-kvalifikationskampe, men ingen af delene betød åbenbart noget for AGF-spillerne.

På den måde risikerer de at sætte al den goodwill, de ellers havde oparbejdet, over styr på en sløj sæsonafslutning.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

I Aarhus og omegn render man nærmest også rundt og tror, at man i Tobias Sana har fået en frelser i Hany Mukhtar eller Viktor Fischer-klassen, fordi han mod Helsingør og Hobro langt om længe fik hugget nogle kugler i kassen.

Han er et klart symbol på, hvor skrøbelig et fundament AGF befinder sig på.

Man er fuldstændig forblændet, fordi man langt om længe har fået en spiller, der bare oser lidt af X-Faktor, men jeg er slet ikke på det hold. Mod Hobro havde han den dårligste attitude af alle og slog ud med armene, når tingene ikke lykkedes og droppede sine tilbageløb.

Det er FAND'ME ikke i orden!

Samtidig er der alt for langt mellem snapsene, når talen falder på Tobias Sana. Kigger vi på de andre profiler i nogenlunde samme position, falder han da også igennem, når det handler om at gavne holdet.

AGF-svenskeren løber i gennemsnit 9,5 km og vinder 23 procent af sine dueller. 30 kampe, syv mål og fire assist. Dog er seks af målene scoret mod Helsingør og Hobro – og det sidste på straffespark mod Brøndby.

Tallene fra en lang række andre profiler:

• Hany Mukhtar: 11,1 km og 38 procents vundne dueller. 31 kampe, 10 mål og 11 assists.

• Viktor Fischer: 11,1 km og 30 procents vundne dueller. 12 kampe, 6 mål og 7 assists.

• Mikkel Rygaard: 10,3 km og 37 procents vundne dueller. 25 kampe, 4 mål og 8 assists.

Jeg ville ønske det, men jeg tror ikke på, at Tobias Sana bliver den kæmpe profil i Superligaen, som AGF-fansene og formentlig ledelsen i klubben håber på. 

Et kig på CV’et afslører da heller ikke, at han indeholder et vildt potentiale. I 103 kampe for IFK Göteborg og Malmø FF scorede han blot fem mål, mens det gik lidt bedre i Ajax. Med sine snart 29-år har Sana for længst passeret talentbetegnelsen, og han burde være i sin bedste fodboldalder.

Foto: Anders Kjærbye/ Ritzau Scanpix
Foto: Anders Kjærbye/ Ritzau Scanpix
 

David Nielsen!? Jamen, hvem har dresseret ham? Hvor er den medlevende, umiddelbare og engagerede David Nielsen, vi så i Lyngby. Han ligner efterhånden en bankfunktionær fra den lokale sparekasse – og selv nederlaget til Hobro kunne ikke rigtig hidse ham op.

Det er selvfølgelig fint nok, hvis det er det, man vil ha’ i AGF, men det ser ud til, at det desværre smitter af på spillerne.

Grundlæggende så er min holdning også, at man får alt for lidt ud af det materiale, truppen indeholder. Bænken mod Hobro så sådan ud: Adama Guira, Bror Blume, Kasper Junker, Jesper Juelsgård Kristensen, Martin Spelmann, Steffen Rasmussen og Jakob Ankersen.

En bænk, der stinker af Superligaerfaring, og det tror jeg, mange klubber ville kigge misundeligt på, ja selv Brøndby måtte mod FCN sætte uprøvede Morten Frendrup og Andreas Bruus ind i så vital en topkamp.

Er jeg for kritisk? Tjae, det vil en hel del AGF-mennesker mene, men så bevis jeg tager fejl.

For jeg mener, at der er langt mere på spil for klubben, end der bliver givet udtryk for – og der skal mere til for at overbevise mig.

Tøffes Top:
Mohammed Salah. Hold nu k… Egypteren gjorde fuldstændig, hvad der passede ham mod Roma. Det var helt på Messi-niveau. Med vilde driblinger og et skarpt venstreben var han den største oplevelse i et hæsblæsende Liverpool-tempo. Salah ER på verdensklasse-niveau.

Tøffes Flop:
Federico Santandér. Hvorfor i alverden mente Santandér, at han skulle sparke frisparket mod Horsens på et tidspunkt, hvor han allerede havde scoret to? Jagte hattricket? Jo, jo, men han er jo ingen frisparkskonge, og man overholder sgu’ de aftaler, der er. Her satte han sig i pinlig grad over holdet.

Se også: Vandt aldrig Ballon d'Or: Nu undskylder folkene bag prisen

Se også: Raser over dommerne: - Skandaløst! - Patrick blev skidt på!

Se også: Han står foran Lewandowski: Tidligere Real-præsident afslører drømmekøbet

30 kommentarer
Vis kommentarer