AGF tabte her til aften pokal-kvartfinalen mod FCK i Telia Parken. Begge mandskaber stillede op med en række reserver, og det bar kampen tydeligt præg af.
Det ærgrede Glen Riddersholm, at hans hold ikke kunne sikre sig videre deltagelse, men er også klar over, at chancen for sejr var lille.
- Pokalfodbold handler om at vinde og gå videre, men det kunne vi desværre ikke. Da FCK i Parken kom op af bowlen, vidste vi godt, det ville blive en svær kamp uanset hvad, men vi tog herover og gav det en fair chance, og vi kan tage nogle positive ting med herfra, siger Riddersholm.
Selvom AGF-holdet kæmpede det bedste, de havde lært, så anerkender Riddersholm FCKs dominans.
- Vi er op imod kvalitet, det må vi acceptere. Vi spillede vores chance, og med lidt dygtigere beslutninger havde vi fået flere muligheder. Vi var med i kampen hele vejen igennem, men FCK er svære at spille imod.
AGF stillede blandt andet op med den 17-årige Benjamin Hvidt, derfor var det vigtigt at de lidt ældre spillere som Danny Olsen trådte i karakter.
-Jeg synes, de erfarne spillere virkelig trådte i karakter og gav de unge spillere en tryg ramme at spille i. Vi har ære af kampen og var lidt selv skyld i, at vi tabte. I de sidste minutter af første halvleg faldt vi for dybt, og så fik FCK scoret. Til gengæld viste vi stor moral i anden halvleg og kom tilbage.
Ifølge AGF-træneren, så spillede FCKs bredde en stor rolle i nederlaget.
-Vi må bare sige, at FCK er et stærkt hold, som skiftede massivt ind fra bænken. Vi ville komme under tryk, jo længere kampen var undervejs, og vores unge spillere blev trætte. Det afgørende mål kunne have været undgået, og det er selvfølgelig skuffende, siger Riddersholm.