Han har kontraktudløb ved udgangen af 2021, så det er oplagt at sælge nu, hvis AGF skal score en stor transfersum på venstre back Casper Højer Nielsen.
Men umiddelbart lyder det ikke til, at han selv regner med at blive skudt afsted.
I hvert fald fortæller den tidligere Lyngby-spiller, der har leveret på et højt niveau i AGF siden sit skifte i 2018 - at han ser lyst på mulighederne for at trække AGF-trøjen over hovedet i foråret.
- Jamen det går jeg stærkt ud fra, at jeg gør. Vi har nogle mål, vi skal prøve at indfri og nogle drømme, vi vil opnå.
- Så ja, det går jeg ud fra. Før jeg får at vide af klubben, at nu har de skilt sig af med mig eller solgt mig, jamen så spiller jeg i AGF, og det er jeg utrolig glad for. Så ja, jeg regner med at spille i en AGF-trøje i foråret, siger Casper Højer Nielsen til fansitet morethanaclub.dk.
Casper Højer Nielsen var sidst i transfervinduet i oktober genstand for bud fra Dinamo Zagreb fra Kroatien, men de bud blev ikke accepteret, og derfor spillede den danske venstre back også i AGF i efteråret.
Venstrebacken har i alt 110 Superliga-kampe på cv'et - 93 af dem for AGF.
United-legender forenes i ny klub
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.