Spår succes: - Før var Brøndby nemme

Brøndby IF spiller mere kontrolleret og mere som andre Superliga-hold. Det kan komme holdet til gode, mener David Nielsen, der til gengæld ikke behøver tilpasse AGF's taktik til den blågule modstander lige så meget nu som tidligere.

David Nielsen roser Brøndby før søndagens opgør- Foto: Jens Dresling/Polfoto
David Nielsen roser Brøndby før søndagens opgør- Foto: Jens Dresling/Polfoto

AGF og Brøndby IF har ikke mødt hinanden siden november i fjor, og dengang var Alexander Zorniger stadig cheftræner hos sidstnævnte. Siden er der sket meget på Vestegnen.

Først overtog Martin Retov midlertidigt holdet, efter klubledelsen fyrede Zorniger, og denne sommer fik Niels Frederiksen så ansvaret på fast basis. Hans Brøndby-hold spiller anderledes end Zorniger, både hvad angår formation og udtryk, så derfor skal AGF';erne indstille sig på en anden slags modstander, end de er vant til, når de gæster Brøndby Stadion.

Cheftræner David Nielsen mener, at det både kan være en fordel og en ulempe for hans hold.

- Der er ikke så enkle måder at angribe dem på mere. De fleste hold var begyndt at finde ud af, at selv om man måske ikke kunne være så meget med i banespillet mod Brøndby, da de var i deres gamle formation med deres midtbanediamant, så var det meget nemt at ramme dem den anden vej og skabe utryghed.

- Det gjorde til sidst, da alle vi andre fandt ud af det, at de fik store problemer med at forsvare sig, siger han til tipsbladet.dk.

- Så jeg er slet ikke i tvivl om, at de er mere kontrolleret nu, og de er ikke så ekstreme nu, men over den hel sæson tror jeg godt, de kan få rigtig gode resultater med den måde at spille på.

Hvor Brøndby under Zorniger spillede på en måde, som var unik i Superligaen, ligner holdets taktik nu dem, som andre danske hold praktiserer, mener David Nielsen. Selvfølgelig bare med bedre spillere på et højt niveau.

Det betyder også, at Nielsen ikke skal omstille sit hold så meget, som han skulle, når det gæstede Brøndby tidligere.

-Vi skal for det første finde ud af, hvad de gør, og hvor de er henne lige nu. De minder mere om et traditionelt Superliga-hold nu, stadig med deres topkvalitet på spillerne, men der er ikke så meget positionelt, vi skal forholde os til og ændre fra de sidste kampe, fordi vi skal møde Brøndby.

- De spiller ikke længere en formation, som er ekstrem for ligaen, og det gør, at der er nogle ting, der vil føles anderledes ved at være på Brøndby Stadion. Det skal vi selvfølgelig kunne udnytte, siger han.

Om det lykkes AGF, får vi svaret på fra klokken 18 på søndag, hvor der er kickoff.

Se også: Utilfredse fans i stort opråb: Lyt nu til os!

Se også: Tøffe prygler AGF-træner: Hva’ fa’en foregår der?!

Se også: Hylder Brøndby-teenagere: - Minder om Daniel Agger

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil Koster kassen: Sådan stopper de Superligaens største brokrøve

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere