Storroser hattrick-helt: Han er Danmarks varmeste angriber

Guld-Glen er yderst imponeret af sin spydspids, der har scoret syv gange i tre kampe

Morten 'Duncan' var dagens mand i Farum. (Tariq Mikkel Khan)
Morten 'Duncan' var dagens mand i Farum. (Tariq Mikkel Khan)

AGF var helt nede i kulkælderen, da Markus Ingvartsen bragte FC Nordsjælland foran med 3-0 efter 70 minutter. Men så gik Morten ‘Duncan’ Rasmussen målamok og med et vaskeægte hattrick, bragte han sin måltotal op på syv mål i de seneste tre kampe.

Se også: Vanvittigt comeback: 'Duncan' blev hattrick-helt

Derfor flyver det også ud med superlativer, når Glen Riddersholm skal sætte ord på sin spydspids.

- I øjeblikket har vi Danmarks varmeste angriber i front, der har scoret syv mål i tre kampe, og det gør det hele betydeligt lettere, siger Glen Riddersholm og fortsætter:

- Han scorer ikke bare mål. På mange måder er han en helt anden Duncan, end ham jeg så i Midtjylland.  Han tager et langt større ansvar, fordi han ved, at han skal bære endnu mere, end han gjorde tidligere. Det er en sand fornøjelse at have en ambassadør på sit hold, siger AGF-træneren.

Glen Riddersholm glemmer dog ikke at rose resten af sine spillere for at ‘servicere’ Duncan.

- Vi er lykkedes bedre og bedre med det i løbet af foråret. Det er selvfølgelig en fornøjelse at have en af Superligaens bedste angribere på sit hold.

- Med den målform, skal han så have en chance mere på landsholdet?

- Det må være op til andre at vurdere, siger Guld-Glen.

Tænker ikke på landshold
Heller ikke hovedpersonen tænker på et comeback i de rød og hvide farver.

- Det er ikke noget, jeg bruger tid på. Hvis jeg bliver ringet op, vil jeg selvfølgelig gøre det for Danmark og holdet, men hvis ikke, er det fordi, at der er nogen, der er bedre end mig, siger Morten ‘Duncan’ Rasmussen.

- Hvorfor er det netop nu, at du viser sådan en målform?

- Jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg føler mig selvfølgelig i god form. Når man kommer til en ny klub, tager det selvfølgelig lidt tid, før man lærer holdkammeraterne at kende. Det virker til, at det sidder lidt bedre nu, lyder det beskedent for Duncan.

Se også: Duncan smadrede AaB's medaljedrøm

- Føler du, at du er bedre end sidste sæson i FCM?

 - Jeg er ikke i bedre form end i FCM, og jeg har vist i mange år, at jeg kan score mål. Min stime nu er god, men det kommer ikke som et chok, siger Superligaens mest brandvarme angriber.

Se også: Lazio vil ikke have AGF-spiller retur

Se også: AGF forlænger med en af onsdagens helte

Se alle scoringer fra vanvidskampen i Farum:

51 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere