Annonce:
Annonce:

Tøfting om AGF-krisen: Den rygende pistol peger på ham

- Timingen i fyringen af Glen Riddersholm har – som jeg sagde – vist sig at være fuldstændig håbløs, siger Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg AGF

1-11 i målscore og nul point efter fire kampe med David Nielsen ved roret som cheftræner i AGF. 

Krisen er total i den århusianske traditionsklub, der pointmæssigt var på vej med Glen Riddersholm, der blev fyret efter en periode med tre sejre, to uafgjorte og blot to nederlag.

Sportschefen står med ansvaret
Holdet lå nummer syv med blot to point til top-6, men tålmodigheden var sluppet op med cheftræneren, fordi ledelsen ikke mente der skete en udvikling med holdet. Derfor blev han sparket ud lørdag 30. september. Siden har AGF tabt fire kampe i træk.

- AGF kan jo ikke blive ved med at fyre træneren. Nu peger pistolen i den grad på sportschef Peter ’PC’ Christiansen, mener Stig Tøfting og uddyber:

Annonce:

- Det er ham, der er ansvarlig for indkøbene. Alle de indkøb, som der var stor tilfredshed med i sommer, da transfervinduet lukkede. Her udtrykte sportschefen stor tilfredshed med de spillere, AGF havde hentet. Men hverken Frederik Møller, Jakob Ankersen, Pierre Kanstrup, Tobias Sana eller Adama Guira har leveret. Ligesom André Riel, der kun er blevet benyttet i fire kampe, ikke har slået til, påpeger Stig Tøfting.

Sportschef Peter Christiansen er den, der sidder i det varmeste sæde i AGF lige nu, vurderer Stig Tøfting. Foto: Ernst van Norde
Sportschef Peter Christiansen er den, der sidder i det varmeste sæde i AGF lige nu, vurderer Stig Tøfting. Foto: Ernst van Norde

Han undrer sig i den grad over, at spillerne ikke kan præstere, når de kommer til AGF. For ham er det et mysterium, at spillere har succes andre steder og så falder voldsomt i niveau, når de trækker den hvide trøje over hovedet.

- Pierre Kanstrup er det bedste og mest aktuelle eksempel. Han var en stor profil hos sølvvinderne fra SønderjyskE, men han kan slet ikke få det til at fungere i AGF.

- Der har været mange eksempler på spillere, der ikke slår til, når de kommer til AGF. Jeppe Kjær lavede mål, inden han kom til AGF, og har siden fået stor succes i Lyngby. Aktuelt er der også André Riel, der slet ikke har leveret varen. For mig er det besynderligt med de mange eksempler på spillere, der ikke præsterer, når de kommer til AGF, påpeger Stig Tøfting.

Annonce:

Han nævner André Riel som eksemplet på en spiller AGF har hentet til bredden og ikke toppen af truppen. En klar fejlvurdering, mener Ekstra Bladets fodboldekspert.

- AGF skal ikke hente fyld. Klubben skal kun hente spillere, der kan gå direkte ind og forstærke holdet, pointerer han.

Timingen var helt håbløs
Det er altid det nemmeste at spille klog, når man kigger i bakspejlet, men det gjorde Stig Tøfting faktisk ikke, da Glen Riddersholm blev fyret om natten efter 5-1 sejren over Helsingør. Her undrede fodboldeksperten sig straks over timingen i fyringen. Og det gør han i sandhed også i dag efter fire nederlag på stribe.

- Timingen i den fyring var helt håbløs. Det er jeg jo blevet bekræftet i de seneste uger. Glen havde samlet et pointsnit på 1,72 i de seneste 18 kampe. Forud for det havde han et pointsnit på 1,07 i 44 kampe. Så han havde præsteret pointmæssig fremgang i AGF.

Annonce:

- Min tese er, at hvis Glen Riddersholm var fortsat som cheftræner og havde vundet over Lyngby, var David Nielsen aldrig blevet cheftræner. Men den chance tror jeg ikke, AGF-ledelsen turde tage, fordi beslutningen var truffet på forhånd, siger Stig Tøfting.

Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting sagde for fire uger siden, at timingen i fyringen af Glen Riddersholm var håbløs. Det har vist sig, han havde ret. David Nielsen er startet med fire nederlag på stribe. Foto: Mikkel Berg Pedersen.
Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting sagde for fire uger siden, at timingen i fyringen af Glen Riddersholm var håbløs. Det har vist sig, han havde ret. David Nielsen er startet med fire nederlag på stribe. Foto: Mikkel Berg Pedersen.

Han mener, at tidspunktet for en evaluering af træneren havde været langt mere passende nu, hvor der igen er landsholdspause.

- Hvis Glen også havde tabt de seneste fire kampe, ville ingen have stillet spørgsmålstegn ved en fyring, siger Stig Tøfting, der ikke venter AGF når målsætningen om top-6.

- Der er intet, absolut intet, der indikerer, at AGF kommer i top-6. Der er for mig ikke sket nævneværdige fremskridt i spillet. Den eneste ændring er, at de spiller med færre lange bolde, påpeger han.

David Nielsens skrækkelige AGF-start: 'Det er for åndssvagt'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: