Transfer på vej? AGF flirter med tidligere Ajax-talent

Tobias Sana ligner en mand, der er på vej fra Malmø til Aarhus

Tobias Sana runder 28 år om få dage. Til den tid kan han være AGF-spiller. Foto: Michael Erichsen/Zuma Press
Tobias Sana runder 28 år om få dage. Til den tid kan han være AGF-spiller. Foto: Michael Erichsen/Zuma Press

Halvandet år efter at AGF første gang blev koblet sammen med den tidligere Ajax-fløj Tobias Sana, ser det ud til at de to parter omsider forenes.

Ekstra Bladet forstår på kilder i Aarhus-klubben, at klubben er tæt på at lave en aftale med en spiller fra Malmö FF.

De oplysninger dukker op samme dag som Tobias Sana har fået fri fra træningen i den svenske klub 'af personlige årsager.'

Ifølge fotbolldirekt.se er 27-årige Tobias Sana ved at forlade Malmö FF, og Ekstra Bladets kilder i klubben slår fast, at Sana er på vej til en dansk klub.

Tobias Sana blev i 2012 hentet til Ajax fra IFK Göteborg. Han tog øjeblikkeligt en plads blandt de startende i den hollandske storklub, hvor han scorede to mål i sin første kamp fra start.

Succesen klingede imidlertid hurtigt af, og i starten af 2015 hentede Malmö FF dribleren retur til Sverige. Det ophold har heller ikke været nogen succes, derfor skal Tobias Sana nu videre.

AGF's sportschef Peter Christiansen har selv en fortid i Malmö FF, og han var for halvandet år siden indblandet i forhandlingerne om at hente Sana til Aarhus.

Og det er et særkende for AGF-bossen, at han ynder at hente strandede talenter og kickstarter deres karriere - sådan gjorde han, da han hentede Mikael Ishak og Kalle Johnsson til Randers FC:

Tilbage i 2016 blev AGF-flirten med Sana ikke til mere.

Og selv om ingen i AGF ønsker at be- eller afkræfte om den Malmö FF-spiller, der er på vej til klubben, er Tobias Sana, så peger indicierne tydeligt i den retning.

Sidste weekend brugte AGF træningskampen mod Hobro til at afsløre aftalen med Frederik Møller og forlængelsen med Alexander Juel Andersen. Lørdag spiller De Hvide testkamp hjemme mod Silkeborg - det ligner en oplagt ramme for en ny spillerpræsentation.

Se også: Allan Kuhn vragede kantspiller: 'Jeg fattede ingenting'

Se også: Kanonslag og spydkast afbryder svensk klassiker

Se også: IFK Göteborg identificerer manden der kastede kanonslag mod Sana

Se også: AGF lurer på tidligere Ajax-fløj

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere