Tv-seere fik besked om toilet-besøg: Dommeren skulle noget helt andet

Kommentator og tv-seere troede, at dommeren skulle på toilettet, men han skulle blot ud at ringe efter hjælp til reglerne hos en livline

AGF hentede endnu en sejr til samlingen torsdag aften. Hvad er det, der fungerer så godt for AGF for tiden? Producer: Kristian Hansen

- Og så får vi lige en melding nede fra sidelinjen. Sandi Putros er ikke skadet - ikke mere end han skal på toilettet. Ved du hvad, det må vi bare vente på. Når en mand skal, så skal han. Han havde heller ikke regnet med forlængelse.

TV3 Sport-kommentator Daniel Ortved satte ord på, da dommer Sandi Putros inden den forlængede spilletid af pokalkampen mellem VSK Aarhus og AGF pludselig forlod banen i løb.

Han løb op ad tribunerne og ud af det åbne stadion og var væk i to minutter, før han kom tilbage, men nu erfarer TV3 Sport så, at der var en helt anden årsag til dommerens pludselige fravær.

Han var således kommet i tvivl om reglerne og løb ud af stadion for at ringe efter hjælp.

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen
 

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen
 

Nye regler giver således hvert hold en ekstra fjerde udskiftning i den forlængede spilletid, men da VSK Aarhus kun havde foretaget to udskiftninger i den ordinære tid, så var dommeren pludselig i tvivl omkring, om holdet havde en enkelt eller to udskiftninger til rådighed i den ekstra spilletid.

Ekstra Bladet har fredag morgen været i kontakt med dommer Sandi Putros, men han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at hverken be- eller afkræfte historien.

Han vil ikke udtale sig om sagen, men foreslår at tage den på et andet tidspunkt.

David Nielsen og AGF måtte igen i forlænget spilletid. Foto: Anita Graversen AGF - 26. sep. 2019 - kl. 19:05 AGF i nyt pokaldrama

AGF-spillerne før den forlængede spilletid. Foto: Anita Graversen
AGF-spillerne før den forlængede spilletid. Foto: Anita Graversen

Se også: Efter norsk mål-skandale: Det er et problem i Danmark

Andreas Bjelland fejrer sit hidtil eneste mål i FCK-trøjen, scoret mod FC Midtjylland. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil FCK-profil efter nye problemer: - Det er ikke vildt fedt

Et godt bud kunne være, at Putros havde ringet til dommerudvalgets formand Michael Johansen, men da Ekstra Bladet fredag morgen fanger ham, så kan han afkræfte, at det var ham, der var i røret.

Men præcis som kampens dommer så har dommerudvalgets formand på nuværende tidspunkt heller ingen kommentarer til episoden.

TV-billederne, som kan ses LIGE HER, viser i øvrigt, at VSK-lejren diskuterer noget internt og er henne for at spørge dommeren. Det bekræfter kun antagelsen af, at det var antallet af udskiftninger, som de gerne ville have på plads.

Man kan undre sig over, at dommeren ikke kender reglerne, men omvendt så gjorde Putros formentlig det helt rigtige og undgik en skandale.

Det er således kun to år siden, at en pokalkamp mellem HIK og Silkeborg måtte spilles om, da dommeren i en straffesparkskonkurrence lod spillerne sparke efter regler, der ikke var indført i turneringen endnu.

VSK Aarhus benyttede sig i øvrigt af begge udskiftninger i den forlængede spilletid, da de de byttede to gange i 106. minut, men det kunne ikke forhindre et nederlag på 1-3 til AGF.

Og TV3 Sport nåede også at gøre kampen færdig, inden de skulle videre til aftenens andet brag. Det var kommentator-Ortved ellers kommet i tvivl om undervejs.

- Vi må i øvrigt håbe for dommerens vedkommende, for kampens vedkommende og for vores planlægnings vedkommende, at det kun er nummer et og ikke nummer to, han skal i gang med, for vi har altså også en kamp mellem Fremad Amager og FC Midtjylland, lød det fra Ortved, mens han og kanalens tv-seere troede, at dommeren var en tur på toilettet.

Mål, hopper over banden kysser konen - men så opdager han, at målet er annulleret og kampen er i gang.  Screenshot Intl. fodbold - 4. sep. 2019 - kl. 23:57 Klip går verden rundt: Kysser konen - så går fejlen op for ham

Gediminas Mazeika og Victor Nelsson kigger på straffesparkspletten. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix FC København - 14. aug. 2019 - kl. 11:17 Mudderpletten alle taler om: - Det var meget mystisk

 

FCK’s Dame N’Doye og Brøndbys Josip Radosevic i duel i et Superliga-opgør. Begge de to store klubber kan score på den nye tv-aftale. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kæmper om 1,2 milliard: Her er Superligaens store tv-aftale

Se også: Verdens klammeste mad? - Kunne ikke spise det

96 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere