Uset modtagelse: AGF-fans i sejrsrus

AGF-spillerne blev modtaget som helte efter klubbens vilde udesejr over FC Midtjylland

Ekstase i AGF. Ekstra Bladet har fået lov til at bringe videoen af AGF-fanen Sylvester Bagger, som filmede modtagelsen. Video: Sylvester Bagger

AGF foran brandvarm transfersommer

'I troed' vi var døde og borte ...'

Sådan lyder indledningen på en af AGF's slagsange. Det kunne dog næppe være længere fra lige nu.

Med den dramatiske 4-3-sejr søndag ude over FC Midtjylland ligger aarhusianerne mere end lunt i svinget til deres første sæt medaljer i 23 år.

Sejren over topholdet gav tyrkiske tilstande kort før midnat ved AGF's klubhus i Fredensvang. Spillerne ankom til romerlys og fyrværkeri og blev modtaget som helte.

En modtagelse, som både Bror Blume og Sebastian Hausner også har delt på deres Instagram-konti som en story.

SE DEN VILDE AGF-MODTAGELSE I KLIPPET ØVERST

AGF-spillerne vandt igen ude over FC Midtjylland og ankom til en vild hyldest kort før midnat på deres træningsanlæg. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
AGF-spillerne vandt igen ude over FC Midtjylland og ankom til en vild hyldest kort før midnat på deres træningsanlæg. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vildt comeback
AGF var bagud 1-3 med 13 minutter igen, men Jón Dagur Thorsteinsson stod for to hurtige mål, som fuldbyrdede hans hattrick, inden Nicklas Helenius vendte det hele til endnu en AGF-sejr ude over FC Midtjylland.

- Vi har gjort det før ... og vi har gjort det tidligere på dette stadion, sagde Thorsteinsson efter kampen og bemærkede, at hans egen præstation rådede bod på flere udfald efter coronapausen.

- Jeg var på bænken sidst, og jeg synes ikke helt, at jeg har ramt niveauet efter pausen. Det gjorde jeg så i aften.

David Nielsens tropper har ni point ned til FC Nordsjælland og Brøndby med syv kampe igen.

SE DEN VILDE AGF-MODTAGELSE I KLIPPET ØVERST

Se alle syv mål fra kampen her:

Det taler de om, når kameraerne slukkes i Superligaen - Fiorentina-back brandvarm i AGF. Læs mere her (+)

Skulle Carlos Zeca være sendt tidligt i bad under derbyet på Vestegnen søndag? Få Ekstra Bladets dommerekspert Benjamin Leanders svar her (+)

Se alle kampene: Nu afgøres oprykningen