Penge er ikke alt, men de er rare at have. For de giver enorm frihed.
Mikkel Duelund har virkelig mærket konsekvenserne på egen krop af krigen i Ukraine.
For med en kontrakt med Dynamo Kyiv var han sikret økonomisk resten af livet – troede han.
En aftale, der årligt udløste 15 millioner kroner, viste, at Mikkel Duelund hørte til i kategorien af vellønnede danskere i udlandet.
Men krigen i Ukraine har haft stor betydning for mange mennesker. Også for udenlandske fodboldspillere. De fik løbepas af FIFA og har således haft mulighed for at rejse på udlån, hvis andre ville låne dem.
Han var først ét år i NEC Nijmegen, inden krigen begyndte, siden fortsatte han, men da muligheden åbnede sig for at vende hjem til AGF, tøvede han ikke.
Men i modsætning til de normale regler, hvor udlejede spillere er garanteret deres løn i den klub, der ejer dem, så har spillerne ikke fået deres løn med fra Ukraine, når de er rejst på lejeaftaler.
Mange har måttet acceptere store lønnedgange.
Du tjente i omegnen af 15 millioner kroner før skat i Dynamo Kyiv. Nu får du vel 2 millioner kroner i AGF. Hvordan har det været at gå så markant ned i løn?
- Jeg vil ikke snakke om konkrete beløb, men det valg har faktisk været nemt for mig. Krigen har bestemt det her, og jeg var fantastisk glad for, at Nijmegen gav mig lov til at skifte til AGF.
- Der er masser af følelser for mig i at spille i AGF, hvor jeg selv var bolddreng på stadion som knægt.
- Jeg vidste, at jeg skulle give afkald på noget, for jeg kunne ikke få det hele. Det er rigtigt, at jeg har sagt nej til rigtig mange penge, men det handler om, at jeg skal føle mig glad og tryg både på og uden for banen, hvor vi snart skal være forældre. Hele drivkraften for at være fodboldspiller er kærligheden til fodbold, og den har jeg her, forklarer Mikkel Duelund.
Har det gjort specielt ondt at miste så stor en indtægt på grund af en krig?
- Det gør det meningsfyldt. Når ukrainerne og mine venner både i og uden for klubben lider, hvorfor skulle jeg så gøre et problem ud af at gå ned i løn? Jeg har følelser for Dynamo og ved, at det er meget hårde tider, så det her er min måde rent praktisk at støtte klubben på. Jeg skal ikke være en økonomisk belastning for klubben i den nuværende situation.
Du har ét år tilbage til sommer – forventer du overhovedet at vende tilbage til Ukraine, eller er det et overstået kapitel for dig?
- Jeg er Dynamo-spiller, og det er kun på grund af krigen, at jeg ikke er derovre nu. Jeg skulle være vendt tilbage fra Holland sidste sommer, men på grund af krigen indgik jeg så en ny midlertidig aftale med NEC, som heldigvis gav mig lov til at skifte til AGF i vinter.
- Det har været en enormt turbulent tid for mig i udlandet og i en storklub i Ukraine med ting, der var ude af mine hænder.
- Det har været hårdt med et dobbelt ankelbrud, med covid-19 og ikke mindst med krigen, forklarer Mikkel Duelund, der også har gode minder fra tiden i Kiev trods en karrieretruende skade.
- Jeg spillede os i pokalfinalen ved at score begge mål i pokal-semifinalen. Men jeg vil også huske på, jeg scorede i min første kamp fra start i ligaen for Dynamo Kyiv.
- Og så har jeg været med til at vinde mesterskabet, to Super Cup, pokalsejr og spillet europæiske kampe. Så jeg har mange gode minder og stadig gode venner i Kiev, påpeger han.
Hvordan har krigen i Ukraine påvirket dig, og har det sat tanker i gang?
- Selvfølgelig har jeg været voldsomt påvirket. Jeg har boet i Kiev i flere år. Og det er vanvittigt at tænke på, at der nu er krig.
- På tv er det voldsomt at se, at de steder og gader og den by, hvor jeg har gået næsten hver dag, og som jeg kender så godt, er blevet bombet.
- Der er mange mennesker i Kiev, som jeg kender og holder af, der pludselig er under angreb og i krig.
- Jeg taler jævnligt med nogle af holdkammeraterne og flere fra staben. Jeg vil bare så gerne høre, at de allesammen og deres familier er i sikkerhed og har det godt.
- En af mine nærmeste venner var en af de andre udenlandske spillere, der lige havde fået en lille søn. Og familien måtte simpelthen flygte ud af landet.
- I starten af krigen var det et chok, og det fyldte meget i min hverdag i Holland. Det fylder stadig meget i min bevidsthed hver eneste dag.
- Til at begynde med var det uforståeligt og surrealistisk, men det blev meget håndgribeligt, da jeg under de første angreb fik sendt video og fotos fra holdkammerater, hvor alle mine venner og holdkammerater fra klubben sad i en beskyttelsesbunker på træningsanlægget, mens byen var under bombeangreb. Det var lidt uhyggeligt, siger Mikkel Duelund.
Fremad Amager har fået en lokal bedemand som sponsor samtidig med, at de er i økonomiske vanskeligheder og ligger til nedrykning. Hør, om bedemanden selv kan se ironien i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app
