Vilde jubelscener i Silkeborg: Sent mål afgjorde det hele

Silkeborg havde ikke vundet en Superliga-kamp i 553 dage. Nu kunne de endelig juble

SILKEBORG (Ekstra Bladet): Silkeborg elsker bare et lokalopgør mod AGF.

Fire år efter oprykkerne vandt sin seneste Superliga-sejr smagte Silkeborg omsider sejrens sødme via en 1-0 sejr over AGF.

Og for lige som at slå en sløjfe på den sejrsløse stime, så var det også lokalrivalerne fra Smilets By, der lagde ryg til Silkeborgs seneste sejr i landets bedste række.

SE DE VILDE JUBELSCENER I KLIPPET ØVERST

Sejren blev sikret i kampens slutfase, da den indskiftede AGF’er Kasper Junker forivrede sig helt uforståeligt i egne rækker.

Midt på egen banehalvdel endte nytilgangen fra Randers FC med at servere en voldsomt presset pasning til den tidligere Silkeborg-spiller Daniel A. Pedersen, der i forsøget på at rette op på sagerne fik lagt en aflevering til Silkeborgs angrebsreserve Andreas Albers, der sagde tak for gaven ved at storme mod AGF-målet og lobbe kuglen ind over Aleksandat Jovanovic.

1-0 til Silkeborg. Og en personlig lille triumf for Peter Sørensen i den interne trænerduel med Glen Riddersholm. En Silkeborg-indskifter som matchvinder takket være to koks fra indskiftede AGF’ere.

Og for at fortsætte det tema, så formåëde Silkeborg-træneren fra bænken at bevæge marginalerne i sin retning. Således var comebacket til Robert Skov i starten af anden halvleg med til at tippe kampen i værternes retning.

AGF spillede monotont og uden de fornødne temposkift. Og det var meget sigende for kampens udvikling, at Lazio-lejesvenden Chris Ikonomides fik en advarsel for at filme sig til et straffespark ved stillingen 0-0.

Her misser AGF en kæmpe dobbelt-chance:

AGF’erne virkede halvhjertede i deres jagt på sejren. Silkeborg satsede alt… og blev belønnet for modet.

AGF burde inden for kampens første ti minutter have åbnet scoringen. Gæsterne skabte store chancer på stribe, men Silkeborg-defensiven fik blokeret, da Nicklas Backman var fri, fik forstyrret Morten ’Duncan’ Rasmussen, da han skulle heade – eller havde brug for stolpen, da Elmar Bjarnason headede.

Den start satte tonen for en kamp, hvor chancerne kom i stimer… men marginalerne var på forsvarernes side.

Og selv om striben af AGF-chancer i kampens indledning kan give indtrykket af, at lokalopgøret var ensidigt domineret af gæsterne fra Smilets By, så holder det billede ikke.

Silkeborg fik rejst sig forbilledligt efter den vaklende indledning og skabte chancer, der var fuldt på højde med AGF’s – og større endda.

Men symbolsk for kampen, så var det altså to AGF’ere der stod for pasningerne til kampens enlige scoring – fra Silkeborg.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde