Vildt drama i Aarhus

FC København halede ind på FCM i guldjagten, da Dame N’Doye gjorde comeback med manér og to kasser i intenst og dramatisk opgør

Highlights: Tilbagevendte N’Doye sikrede FCK sejren i chanceright mandagsopgør mod AGF. Video: Discovery Networks Danmark.

AARHUS (Ekstra Bladet): Tag jer i agt, FC Midtjylland. Ulvejagten er skudt ind, og Dame N’Doye holder geværet.

Den Gyldne Dame scorede mandag aften to gange i sit comeback, og det var nok til en FCK-sejr på 2-1 i en hæsblæsende og dramatisk duel mod AGF.

Mestrene var ellers gevaldigt på hælene i det første kvarters tid, hvor AGF kom for fuld udblæsning.

Hjemmeholdet kørte FCK over på fysikken, og det gav flere halve chancer. Særligt på dødbolde trykkede AGF på. Men FCK fik reddet stormen af.

Så var det ellers tid til at stemple ind i Superligaen igen for Dame N’Doye.

Carlos Zeca leverede rundt regnet bolderobring nummer 1.000 i sæsonen, da Zach Duncan undervurderede grækerens duelstyrke midt på banen. Viktor Fischer opsnappede bolden men overlod den hurtigt til tilbagevendte N’Doye.

Angriberen har i sin skadesperiode tydeligvis ikke glemt, hvordan man sparker bolden i kassen fra distancen.

Dame N'Doye gjorde comeback med stil - og to mål. Foto: Claus Bonnerup
Dame N'Doye gjorde comeback med stil - og to mål. Foto: Claus Bonnerup

Senegaleseren fik også hjælp af Aleksandar Jovanovic i AGF-målet. Et decideret drop var det ikke, men det var hverken verdens hårdeste eller mest yderligt placerede afslutning, angriberen sendte af sted.

På en god dag havde serberen fået en hånd på bolden, der nåede at ramme jorden, inden den sjuttede videre i nettet.

Scoringen tog brodden af AGF’s tryk, og det var tydeligt, at FCK nød godt af N’Doyes comeback. Ikke kun på grund af senegaleserens skarphed foran mål men også fordi, københavnerne i enhver tvivlssituation kan hakke en lang bold op på N’Doye – dem vinder han vel ni ud af ti af.

Kort inde i anden halvleg kombinerede N’Doye sin fysiske styrke og skarphed. Han vandt selv en hovedstødsduel på AGF’s banehalvdel, og så gik det ellers stærkt via Pep Biel og Viktor Fischer i venstre side, inden den gyldne Dame stod fri i feltet og fordoblede føringen på en flugter efter indlæg fra Fischer.

Så vågnede værterne igen, og der gik blot en håndfuld minutter, inden AGF slog tilbage.

Victor Nelsson gled og ’clearede’ et indlæg videre i feltet, her stod Jon Thorsteinsson helt fri og chippede køligt reduceringen over Kalle Johnsson. Sotirios Papagiannopoulos appellerede voldsomt for, at han blev rykket omkuld i situationen, men det så ikke ud til, Patrick Mortensen havde særlig godt fat i svenskeren.

Så lugtede GF’erne blod – tilskuerne gjorde det samme. Lydkulissen var ved at eksplodere, da Mustapha Bundu blev snydt for et frispark på kanten af feltet, da det lignede, han blev nedlagt af Victor Nelsson.

Siden ramte Nicklas Helenius stolpen, og Jakob Ankersen måtte se Kalle Johnsson trække en kongerefleks frem på et hovedstød fra nært hold.

Jo, det var trængselstider for FCK, der dog også noterede sig for et skud på overliggeren fra Pep Biel i en hvirvelvind af en afslutning på opgøret.

Se de bedste billeder

1 af 13 
2 af 13 
3 af 13 
4 af 13 
5 af 13 
6 af 13 
7 af 13 
8 af 13 
9 af 13 
10 af 13 
11 af 13 
12 af 13 
13 af 13 

Lars Olsen skifter jobbet på Færøerne ud med et i Esbjerg. Foto: ELOY ALONSO/Ritzau Scanpix Superligaen - 28. okt. 2019 - kl. 08:36 Lars Olsen er ny cheftræner for Esbjerg

Kan Lars Olsen vende skuden i Esbjerg, og sikre vestjyderne overlevelse i Superligaen? Foto: Darrin Zammit Lupi / Ritzau Scanpix. Esbjerg - 28. okt. 2019 - kl. 15:37 'Tøffe' om ny træner: - En helt anden opgave

Se også: Kamil Wilczek efter rødt kort: Undskyld, drenge

200 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere