AGF'ere rasede - loven er soleklar

Fodboldloven er tydelig ved dommerkast - til gengæld er Kamil Grabaras reaktion i AGF-målet anderledes vigtig

Det er ikke til at tage fejl af.

Ved et dommerkast skal bolden rammes af to spillere, inden den må gå i mål.

Det er DBU's soleklare regler, der står skrevet i paragraf 8 i Fodboldloven, og som du kan nærstudere her.

’Hvis bolden går i mål uden at have rørt mindst to spillere, genoptages spillet med målspark, hvis bolden gik i modspillernes mål’, står der blandt andet.

Og derfor giver det mening, at AGF'erne så godt som alle mand var stikstjernetossede påskedag, da Vladlen Yurchenko havde hamret bolden i mål efter et dommerkast i superligakampen i Vejle.

For de var rimelig sikre på, at ingen ud over Yurchenko havde ramt bolden.

Så sure var de, at målscoreren endda blev skubbet omkuld.

Dommer Peter Munch Larsen var også sikker i sin sag. For han mente, at Grabara i AGF-målet ikke alene strakte sig efter bolden - han rørte den også. Og i så fald var målet fint nok.

- Når dommeren lader bolden falde, skal to spillere røre bolden, for at der kan dømmes mål. Og det var vores skøn, at der er to mand, der rører bolden, sagde han til TV3+.

Anderledes uenig var tidligere topdommer Kenn Hansen, der fløj på Twitter og skrev følgende:

- Vildt, at ingen på banen ved, at den ikke må sparkes direkte i mål efter ‘dommerkast’. Der er jo bare målspark, skrev han.

Ekstra Bladet forsøger at indhente kommentarer fra såvel dommer Peter Munch Larsen som Kamil Grabara. I skrivende stund endnu uden held.

Hvad mener du om situationen, som du kan gense i højdepunkterne fra kampen over artiklen. Målet falder efter 1 minut og 20 sekunder af klippet.

Se også: Aldrig set før: Fan smider skraldespand på banen

Se også: Totalt kaos: - Dommeren fejler fuldstændig

Se også: Skandaløse scener: Superliga-dommer må beskyttes af vagter

Se også: Farce i Vejle - skøreste kamp nogensinde!

Sormani er tilbage i Danmark, efter han kvittede sit job i Vejle - nu taler han ud om sin tid som cheftræner for vejlenserne. Foto: Anders Brohus Sport og Spil For første gang efter stoppet: Nu taler Sormani ud

For de to her er situationen vidt forskellig. Hany Mukhtar skal sælges, og Benedickt Röcker får ikke sin kontrakt forlænget. Den tyske invasion er slut på Vestegnen. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Raus! Tysk udrensning begyndt i Brøndby

- Hvad vi lavede? Vi drillede John Sivebæk, fortæller Thomas Gravesen om sin indtog i Real Madrid i 2005. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Tøffe og Graver afslører: Sådan var den vilde tur til Madrid

81 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere