Alt gik agurk i SL-drama: Nu er straffen faldet

Det koster Hobro-profilen Imed Loauti to spillesdages karantæne, at han spyttede mod Lyngbys Rezan Corlu

Det var i denne situation, at Imed Louati spyttede på Rezan Corlu. Se de dramatiske scener fra afslutningen på nedrykningsdramaet her.

Fodboldens Disciplinærinstans har onsdag idømt Hobro-spilleren Imed Loauti to spilledages karantæne for at spytte mod Lyngbys Rezan Corlu.

Samtidig er Lyngbys fysiske træner Casper Skovgaard også blevet tildelt to kampes karantæne og en bøde for at tage halsgreb på en Hobro-spiller.

Det skriver Fodboldens Disciplinærinstans i en pressemeddelelse på DBU's hjemmeside.

Tumulten opstod i overtiden af nedrykningsbraget mellem Lyngby og Hobro, da Edgar Babayan valgte at fælde sin direkte modstander. Herefter blev han sendt en tur i bad af kampens dommer, Mads Kristoffer-Kristoffersen.

Herefter gik Lyngby-profilen Rezan Corlu amok, og det fik holdets fysiske træner, Casper Skovgaard, til at tage halsgreb på en af modstanderne.

Efterfølgende har kampens videoobservatør, Michael Svendsen, på baggrund af sammenstødet foretaget en indberetning til Fodboldens Disciplinærinstans.

På baggrund af ovenstående har Fodboldens Disciplinærinstans efterfølgende valgt at åbne en sag mod Lyngbys fysiske træner, Casper Skovgaard, og Imed Louati. Instansen har tildelt Casper Skovgaard to spilledages karantæne og en bøde på 5.000 kroner. Samtidig tildeles Imed Louati to spilledages karantæne.

Begge karantæner skal afsones i de første to kampe af 2020/2021-sæsonen.

Kendelserne kan læses i deres fulde længde her:

Superligaen - 29. jul. 2020 - kl. 09:56 Klar til at dele bøder ud

Formel 1 - 29. jul. 2020 - kl. 10:34 Trist Kevin-besked

Se også: Lige før lukketid

88 kommentarer
Vis kommentarer