Anden dag i træk: Snupper rivalers profil

OB har netop bekræftet, at man har hentet Emmanuel Sabbi på en lang aftale, der gælder fra sommer, og kantspilleren fortæller nu, hvorfor han er skiftet til OB

Emmanuel Sabbi har strålet i Hobro, men er det nok til at vinde årets guldfugl? Sportsjournalist Gisle Thorsen kårer årets guldfugl, årets flop og årets dommerskandale i Superligaen i 2019. Producer/Video: Lasse Brøndal/Discovery Networks Danmark

Superliga-klubben OB præsenterede i går Mart Lieder, der fra sommer forlader SønderjyskE, og tirsdag kan OB så berette, at også Emmanuel Sabbi er på plads i Ådalen fra sommer.

Emmanuel Sabbi har underskrevet en fire-årig aftale med OB, der angiveligt har fået fingrene i amerikaneren for snuden af AGF og Brøndby IF.

- Det er en enorm eksplosiv spiller, der er god en mod en. Han er meget spændende og har den der X Factor, som gør ham uforudsigelig for alle modstandere. Vi så jo selv, hvor god han er, da vi slog Hobro 2-1 i efteråret, hvor han scorede et meget flot mål direkte på frispark. Han er dynamisk i sin spillestil, og på den måde passer han godt til den måde, som vi spiller på, siger sportsdirektør Jesper Hansen.


- Han har gjort det fornemt i Hobro, hvor han er en stor profil og virkelig har løftet sit spil, siden han kom til Danmark for to et halvt år siden. Trods sin unge alder har han megen erfaring i Superligaen, og der er potentiale til at udvikle sig endnu mere i OB. Vi glæder os til at se ham folde sig ud i den stribede trøje.

Sabbi skal være en del af OB-mandskabet. Foto: Jens Dresling
Sabbi skal være en del af OB-mandskabet. Foto: Jens Dresling

Hobro-spillerens aftale løber ud til sommer, og amerikaneren har valgt at det er i Odense, fremtiden skal være.

Amerikaneren forklarer sit valg.

- Jeg føler, at det et naturligt skridt for mig at tage. Jeg kan virkelig godt lide den måde, som man spiller på. Man lægger vægt på at have bolden i egne rækker og spiller meget direkte. Det har altid været svært for Hobro, når vi har mødt OB, for de har mange gode spilere, og de er altid i kontrol. Det bliver fedt at være en del af det.

Trøkløveren mister et medlem. Foto: Ernst Van Norde
Trøkløveren mister et medlem. Foto: Ernst Van Norde

- Jeg kan godt lide den måde, som trænerne er på overfor spillerne, så dem ser jeg frem til at arbejde med. Jeg havde en del andre klubber, der var interesserede, men jeg valgte OB, fordi de viste en ægte interesse i at have mig på holdet. Det bliver en ny udfordring, og det elsker jeg. Jeg skal bidrage med hårdt arbejde og prøve at vise mit værd en mod en, hvor jeg skal udfordre med min fart. Desuden har jeg trænet rigtigt meget frispark, så jeg håber, at jeg også kan hjælpe på den front, siger han i en pressemeddelelse og gælder sig til at spille for publikum i Odense:

- OB har masser af fans, og der er altid mange på stadion, når vi har spillet mod dem. Jeg glæder mig til at møde dem og spille foran dem, og jeg er i det hele taget meget glad for, at dette skifte kom på plads.

Sabbi bliver i Hobro indtil sommer. Foto: Jens Dresling
Sabbi bliver i Hobro indtil sommer. Foto: Jens Dresling

Emmanuel Sabbi, 22 år, har fået en fireårig aftale, men han bliver i Hobro frem til sommer, hvor han skal hjælpe klubben med at undgå at rykke ud af Superligaen.

Sabbi var afgørende, da Hobro i sidste sæson akkurat undgik at rykke ud af rækken, og i denne sæson har han vist målfarlighed med seks scoringer i 17 Superliga-kampe.

Klubberne, der tidligere har været meldt interesserede i Sabbi, har blandt andre været AGF og Brøndby IF.

Se også: Smerteligt farvel i Brøndby: Nu skifter han klub
Se også: FCK indgår historisk aftale med Carlsberg

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere