Angrebskomet slog til for Nordsjælland

FC Nordsjælland spillede ingen stor kamp mod Vejle, men vandt i kraft af Andreas Skov Olsens tidlige scoring og Jonathan Amons mål i tillægstiden

Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix

FARUM (Ekstra Bladet): De spytter angrebstalenterne ud i FC Nordsjælland…

Klubben har netop solgt 18-årige Nikolai Baden Frederiksen til selveste Juventus, men hvad gør det, når man stadig har den jævnaldrende Andreas Skov Olsen.

Godt nok spillede han i lighed med hovedparten af holdkammeraterne ingen stor kamp mod Vejle, men teenageangriberen slog til, da han tidligt i kampen fik chancen, og hans scoring sikrede FC Nordsjælland tre tiltrængte point.

1-0 vandt Kasper Hjulmands mandskab over oprykkeren, der ellers spillede en ganske fornuftig kamp i Farum.

Vejle-træner Adolfo Sormani havde på forhånd beklaget sig over kunstgræsset i det nordsjællandske, som efter italienerens mening intet har med fodbold at gøre.

Hans hold så dog ud til at befinde sig ganske godt i ’de fremmede omgivelser’ og begyndte opgøret optimistisk. Nicolaj Madsen var tæt på efter et hjørnespark i femte minut, men Nicolai Larsen var vågen i FCN-målet og fik blokeret.

Nordsjællænderne skulle lige have benene i gang, men da de i 8. minut for første gange var på besøg i Vejles felt, slog de iskoldt til.

Godsway Donyoh lagde en veltempereret aflevering på tværs i feltet til angrebskometen Andreas Skov Olsen, der fra en spids vinkel passerede Pavol Bajza i Vejles mål.

Andreas Skov Olsen jubler efter at have bragt FC Nordsjælland foran 1-0. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Andreas Skov Olsen jubler efter at have bragt FC Nordsjælland foran 1-0. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Mohammed Kudus var efter et kvarters spil tæt på at fordoble føringen efter et godt gennembrud, men den ghanesiske angribers flade forsøg sneg sig lige forbi.

Vejle åd sig tilbage i opgøret og udfordrede FC Nordsjælland langt fremme på banen. Det stressede nordsjællænderne, der i 1. halvleg havde vanskeligt ved at få spillet til at glide og lavede flere tekniske fejl.

Efter godt en halv times spil fik den tidligere Brøndby-angriber Gustaf Nilssons en kæmpe chance for at udligne.

Men den lange svensker fik tæt under mål slet ikke ram på Nicolaj Madsens afrettede indlæg, og oprykkerne måtte nøjes med et hjørnespark.

Dem havde de mange af i 1. halvleg, men det blev ved lige ved og næsten, og FC Nordsjælland kunne gå til pause med en smal føring.

FC Nordsjælland-mandskabet virkede noget slidt efter torsdagens Europa League-kamp i Beograd, og Vejle startede 2. halvleg bedst.

Første store chance tilfaldt dog hjemmeholdets Mohamed Kudus efter en times spil, men han sparkede i helt fri position lige på Bajza.

Det var kampen igennem meget jævnbyrdigt. Vejle satsede meget på dødbolde, som er FCN’s akilleshæl, men målmand Nicolai Larsen og kaptajn Victor Nelsson stod godt imod og fik ekspederet mange bolde ud af farezonen.

I den anden ende fik netop Nelsson ti minutter før tid en fin mulighed efter hjørnespark, men fik ikke ordentligt træf på bolden.

Arbnor Mucoli fik til sidst muligheden for at sikre Vejle et point, da Nicolai Larsen kom skidt ud af sit mål, men indskifteren måtte se sit forsøg blive blokeret af Karlo Bartolec.

I kampens tillægstid satsede Vejle alt, og det udnyttede lynhurtige Jonathan Amon til at smutte igennem og lukke kampen med en sikker afslutning.

FC Nordsjælland kravler i kraft af 2-0-sejren op på femtepladsen i Superligaen - to point foran Vejle.

Se også: Tøffe langer ud: De er kandidat til Superligaens kedeligste hold

Foto: Liselotte Sabroe Sport og Spil FCK og Brøndby slås på transfermarkedet: Derfor får Ståle sin vilje

1 af 10 Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix
2 af 10 Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix
3 af 10 Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix
4 af 10 Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix
5 af 10 Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix
6 af 10 Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix
7 af 10 Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix
8 af 10 Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix
9 af 10 FC Nordsjælland kunne juble over tre tiltrængte point. 2-0 slog de Vejle i Farum. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
10 af 10 Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix
2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere