Anmeldt for million-svindel: Dansk fodboldspiller slipper

Kevin Conboy har været politianmeldt, efter at hans firma angiveligt snød boligforeninger for millionbeløb

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Der bliver ikke rejst nogen sag mod fodboldspilleren Kevin Conboy, der har været politianmeldt for svindel for millioner af kroner.

Det skriver Avisen Danmark.

Ifølge avisen fremgår afgørelsen af den afsluttende redegørelse i konkursboet efter hans tidligere selskab DK Administration.

Dermed bliver han ikke frataget retten til at drive virksomhed, selv om hans konkursramte firma angiveligt har snydt flere boligforeninger for millioner.

Conboy, der er skiftet fra Randers FC til Esbjerg fB, blev anmeldt sidste år.

Hans administrationsselskab gik konkurs, efter at Conboys tidligere svoger angiveligt misbrugte både virksomheden og Conboys navn til at snyde en række boligforeninger på Fyn for store beløb.

Conboy havde i flere år overladt driften af selskabet til ekssvogeren, der i 2018 dog fik konkurskarantæne. Conboy blev samme år indsat som direktør.

Derfor risikerede han ligeledes at blive ramt af erstatningskrav og konkurskarantæne. Men det kommer altså ikke til at ske.

Årsagen er, at det er ekssvogeren, der har haft ansvaret for uberettigede hævninger. Det siger konkursadvokat Bo Møller Jensen.

- Helt lavpraktisk er det min opfattelse, at en af medarbejderne har foretaget nogle hævninger direkte fra kundernes konti, uden at kunderne er orienteret om det, og uden at den registrerede ledelse var orienteret om det.

- Og så har man brugt de penge til at dække huller andre steder, siger Bo Møller Jensen, der som kurator har ryddet op efter konkursboet.

Advokaten bakker dermed også op om Conboys egen forklaring.

FCK's Kamil Wilczek og Brøndbys Sigurd Rosted sloges kampen igennem. Foto: Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix FC København - Hvis jeg vil snakke med ham, inviterer jeg ham på kaffe

Ståle Solbakken har ikke fået den ønskede sæsonstart. Foto: Lars Poulsen FC København Ståle efter fiaskostart: - Lige nu jeg er verdens dårligste træner

7 kommentarer
Vis kommentarer