TV: Beruset AGF-fan anede intet om tomme tribuner

FODBOLD MED ATTITUDE: Vi gør status over top og bund i Superligaen, og så skal vi møde en lidt forvirret AGF-fan, der troede, at han måtte komme til fodbold i Brøndby

Denne AGF-fan tog hele vejen til Børndby for at se sine helte. Desværre var det gået hans næse forbi, at AGF's fans heller ikke havde adgang til kampen. (Foto: Screendump fra tv-indslag)
Denne AGF-fan tog hele vejen til Børndby for at se sine helte. Desværre var det gået hans næse forbi, at AGF's fans heller ikke havde adgang til kampen. (Foto: Screendump fra tv-indslag)

Gå ind på FODBOLD MED ATTITUDE's nye facebook-profil og tryk 'synes godt om'. Her vil vi fremover opdatere med afstemninger, fraklip, sjove links og billeder

Helligdagene i påsken blev blandt andet brugt til at afvikle to runder i Superligaen. FCK formåede kun at skrabe et enkelt point ind på kontoen, mens Esbjerg fik spillet sig væk fra en meget tæt bundstrid.

I FODBOLD MED ATTITUDE gør Brønshøj-træner Bo Henriksen, DR's fodboldekspert Jan Kalborg og Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen status over Superligaen efter de to påske-runder.

LÆS OGSÅ:

Kommentar: Flot, Brøndby - men balladen fortsætter

Vi runder også Danmarks VM-kvalifikationskamp mod Bulgarien, og så sætter vi spot på Brøndby, der foran tomme tribuner leverede et fantastisk comeback mod AGF.

- Jeg synes faktisk, at Auri udviser handlekraft den her gang. Han er hurtig til at tage Stenderup ud, fordi han vil have 'luftpower' ind, og så tager han altså anføreren (Dennis Rommedahl, red.) ud i pausen. Det, synes jeg, viser mod, lyder den sjældne ros fra Allan Olsen til Brøndbys cheftræner.

En ros, Jan Kalborg ikke er enig i.

- Ja, han reagerer hurtigt, men Stenderup var også en katastrofe, og jeg føler, at det var en straffeekspedition, siger Jan Kalborg, der også kritiserer den måde, som Dennis Rommedahl bliver brugt på i Brøndby.

Se FODBOLD MED ATTITUDE i tv-indslaget over artiklen, hvor du altså også kan møde den - formentligt småberusede - AGF-fan, der tog hele vejen til Brøndby i den tro, at han måtte komme ind på stadion og se fodboldkamp (Cirka 13.30 minutter inde i programmet)