Endnu tidligere superligastart næste vinter

Næste år begynder forårssæsonen endnu tidligere, fortæller DBU

Nicolaj Thomsen og AaB-kollegaerne måtte forlade banen efter 18 minutter forleden mod FC Nordsjælland, da snevejret gjorde forholdene umulige at spille under. (Foto: René Schütze)
Nicolaj Thomsen og AaB-kollegaerne måtte forlade banen efter 18 minutter forleden mod FC Nordsjælland, da snevejret gjorde forholdene umulige at spille under. (Foto: René Schütze)

Det kan virke grotesk og nærmest komisk, at Dansk Boldspil-Union i lyset af vinterens tunge arm over Danmark i år vælger at starte Superligaen op efter vinterpausen endnu tidligere næste år.

Men ikke desto mindre er det planen, fortæller leder af DBU Turnering, Peter Ebbesen.

- Det bunder i, at klubberne vil starte tidligere for at rykke sommerstarten en uge. Blandt andet i forhold til tilskuere. Jeg kan dog godt forstå, hvorfor man kan tro, at DBU topstyrer beslutningen, når man ser på træneres kommentarer og bliver forvirret, siger Peter Ebbesen til sporten.tv2.dk.

Planen er at begynde 22.-23. februar, hvilket er en uge tidligere end i år, hvor første kamp blev spillet 1. marts.

Det enerverende snevejr over landet har udsat to kampe i den runde, der blev afviklet i weekenden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere