Weekend-gyser om TV-millioner: Så meget kan din klub få

Der spilles om 26 millioner kroner i tv-penge, når Superligaklubberne i 22. spillerunde afvikles, men hvor mange penge får din klub?

Arkiv: Tv-pengene skal fordeles efter denne superligarunde (Polfoto)
Arkiv: Tv-pengene skal fordeles efter denne superligarunde (Polfoto)

Efter sidste weekends hektiske åbningsrunde i Superligaen er vi allerede fremme på en af de datoer i Superliga-kalenderen, som Superligaens økonomiansvarlige og administrerende direktør sætter en stor, rød ring om, når sæsonen begynder.

For med den nye tv-aftale, der trådte i kraft i juli sidste år, udbetales halvdelen af tv-pengene på baggrund af placeringerne efter 11., 22. og 33. spillerunde.

I alt er der over en sæson rekordmange tv-millioner på spil, da den nuværende tv-aftale kaster omkring 260 millioner kroner af sig fordelt på forskellige parametre. 

Ifølge Tipsbladets research skal der via placeringspuljen fordeles 26 millioner kroner ud fra de 12 klubbers placering efter den kommende 22. spillerunde. (Se fordelingsnøglen nederst.)

Læs også:

Se også: 30 millioner kroner på spil for Brøndby

Således tjener Superliga-klubberne i snit op mod tre kroner fra tv-aftalen for hver krone, de tjener på billetsalg og anden omsætning til kampene, i fodboldøkonomiske termer kendt som 'match day revenue'. 

Der er mange penge på spil for flere klubber i den kommende spillerunde i Superligaen. Få her overblikket over, hvor mange eller få penge de 12 klubber får eller har mulighed for at få.

Det kan ske i 22. runde

Nummer et: FC København
Interval: 1
Som stensikker etter er FC København sikret en stor bid af tv-kagen uanset resultatet hjemme mod Silkeborg søndag eftermiddag. FC København var også som nummer et, da tv-pengene fra placeringspuljen blev fordelt efter 11. spillerunde og scorer altså igen den største pose penge.
Placering ved 11. spillerunde: 1

Nummer to: FC Nordsjælland
Interval: 2
FC Nordsjælland er sikker på andenpladsen uanset udfaldet af udekampen mod FC Midtjylland og har dermed allerede sikret sig en solid gevinst fra million-puljen. FC Nordsjælland havde en placering som nummer tre efter 11. runde og scorer dermed en endnu større gevinst denne gang.
Placering ved 11. spillerunde: 3

Nummer tre: Randers
Interval: 3-5
Randers er afhængig af resultatet i onsdagens udsatte kamp mellem AaB og OB, der der begge har chancen for at overhale østjyderne på tredjepladsen. Det ændrer dog ikke på, at Randers efter 22. spillerunde mod SønderjyskE kan ende som enten nummer tre, fire eller fem i tabellen. Randers har med sin fine placering i det øverste lag allerede sikret sig en milliongevinst, men der er alligevel omkring 800.000 kroner i forskel på en 3. plads og en 5. plads. 
Placering ved 11. spillerunde: 5

Nummer fire: AaB
Interval: 3-6
AaB spiller onsdag aften mod OB i den udsatte kamp fra efteråret, og her gælder det ikke blot tre point, for der er mange penge på spil for nordjyderne. Vinder AaB vil man inden 22. spillerunde hjemme mod EfB ligge på tredjepladsen med udsigt til en stor portion penge. Ender OB-kampen omvendt med et nederlag eller en uafgjort, kan AaB rasle helt ned som nummer seks - der er altså over en million kroner i forskel på en 3. og 6. plads, så meget står på spil.
Placering ved 11. spillerunde: 2

Nummer fem: OB
Interval: 3-6
OB møder AaB onsdag aften i den udsatte kamp fra efteråret, og vinder fynboerne den kamp, rykker man frem som nummer tre i tabellen og kan mindst slutte som fem'er efter 22. spillerunde ude mod AC Horsens. Men spiller OB uafgjort eller taber onsdag aften, er der åbent for, at klubben kan slutte på alt fra en 3-6. plads, hvor der er et spænd på mere end en million kroner fra tv-penge-puljen. 
Placering ved 11. spillerunde: 6

Nummer seks: AGF
Interval: 4-6
Findes der en vinder af onsdagens kamp mellem AaB og OB, kan AGF ikke sluttede højere end nummer fem efter 22. spillerunde, hvor Brøndby kommer på besøg i Aarhus. Men ender onsdagens kamp uafgjort, vil AGF have en chance for at smutte frem på 4. pladsen og dermed score endnu flere penge. 
AGF er dog som minimum sikret 6. pladsen og dermed en fornuftig pose penge på et par millioner kroner.
Placering ved 11. spillerunde: 4

Nummer syv: FC Midtjylland
Interval: 7-9
Sejr over FC Nordsjælland sikrer 7. pladsen. Spiller FCM uafgjort med FCN, er midtjyderne næsten også sikre på 7. pladsen med mindre AC Horsens slår OB med otte mål. Ender det derimod med nederlag mod de danske mestre, rykker både Horsens og Esbjerg forbi med sejre og FC Midtjylland må nøjes med en halv million kroner færre end placeringen som nummer 7.
Placering ved 11. spillerunde: 9

Nummer otte: AC Horsens
Interval: 7-11
Horsens rykker forbi FCM med en sejr hjemme mod OB, hvis FCM taber til FC Nordsjælland. Spiller FCM uafgjort, skal Horsens indhente syv mål i målforskel. Sætter AC Horsens til gengæld selv point til mod OB, kan man ende med at blive hevet helt ned som nummer 11 i tabellen og dermed ikke bare ligge til nedrykning men også miste over en million kroner i tv-penge. 
Placering ved 11. spillerunde: 8

Nummer ni: Esbjerg fB
Interval: 7-11
Hvis FC Midtjylland taber og Horsens sætter point til, bliver Esbjerg med en sejr i Aalborg nummer syv, et fantastisk avancement fra et finansielt synspunkt. Med uafgjort kan EfB blive otter, hvis Horsens taber, men det kan samtidig også gøre EfB til tier eller nummer elleve, hvis Horsens får point og både SønderjyskE og Silkeborg vinder. Det samme gælder, hvis EfB taber. Igen er der en forskel på over en million kroner på spil.
Placering ved 11. spillerunde: 11

Nummer ti: SønderjyskE
Interval: 8-11
SønderjyskE forbliver minimum tier, hvis man mod Randers FC matcher Silkeborgs resultat i deres kamp mod FCK. Med en sejr og pointtab til Horsens og Esbjerg er SønderjyskE pludselig nummer otte, mens et nederlag og point til Silkeborg giver SønderjyskE den uattraktive 11. plads.
Placering ved 11. spillerunde: 7

Nummer elleve: Silkeborg IF
Interval: 8-11
Silkeborg kan kun forbedre sig eller bevare status quo i 22. spillerunde ude mod FC København. Sejr sender SIF forbi SønderjyskE og Esbjerg, hvis disse taber point, mens Horsens sandsynligvis skal tabe, hvis SIF med en markant dårligere målscore skal overhale Den Gule Fare.
Placering ved 11. spillerunde: 10

Nummer tolv: Brøndby IF
Interval: 12
Brøndby er sikker tolver uanset resultatet mod AGF, da man efter nederlaget i forårspremieren blev isoleret i bunden af tabellen. Dermed må Brøndby igen nøjes med den absolut mindste pose penge.
Placering ved 11. spillerunde: 12

Anslået fordelingsnøgle for de 26 millioner efter 22. runde :
1. 20% = 5,2
2. 15% = 3,9
3. 12% = 3,12
4. 10% = 2,6
5. 9% = 2,34
6. 8% = 2,08
7. 7% = 1,82
8. 6% = 1,56
9. 5% = 1,3
10. 4% = 1,04
11.2,5% = 650.000
12. 1,5% = 390.000

Kampprogram 22. spillerunde*:
Randers FC - Søndejyske
AaB - EfB
AC Horsens - OB
FC København - Silkeborg IF
AGF - Brøndby IF
FC Midtjylland - FC Nordsjælland

* AaB møder OB onsdag aften i en udsat kamp fra efteråret.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere