OB-træner: Vi skal slå FC København

OB's cheftræner, Troels Bech, kræver en sejr i forårspremieren på hjemmebane mod favoritterne FC København

For at avancere i tabellen skal OB slå modstandere, der er over dem. Og de kan lige så godt starte med FCK på søndag, mener OB-træner Troels Bech. (Foto: Lars Poulsen)
For at avancere i tabellen skal OB slå modstandere, der er over dem. Og de kan lige så godt starte med FCK på søndag, mener OB-træner Troels Bech. (Foto: Lars Poulsen)

Superligaen begynder efter en lang vinterpause i den kommende weekend. Og hos fodboldklubben OB er kravet i forårspremieren en sejr over ligaens førerhold, FC København.

Det fortæller OB's cheftræner Troels Bech til klubbens hjemmeside inden søndagens opgør i Odense.

- Vi skal slå nogen, der ligger over os, for at blive bedre. Kampen mod FC København er en målestok for os.

- OB har et stort potentiale, og kampen kan vise os, om vi er tættere på at kunne forløse det, siger Troels Bech.

Læs også:

Se også: OB-bomber: Mit liv som Zlatan

OB ligger lige nu nummer fire i tabellen, og fynboerne er 16 point efter FCK, mens der kun er fire point op til FC Nordsjælland på andenpladsen.

- Jeg håber, at vi kan begynde et fælles fynsk forår med en kamp, hvor der er en stærk opbakning, og hvor vi giver alt, hvad vi har.

- Hvis vi alligevel skulle tabe, så har vi stadig potentialet. Vi skal bare fortsætte arbejdet, siger Troels Bech.

- Sæsonmålet er ikke væk, hvis vi taber, men en sejr vil være et stort skridt, og vi vil virkelig gerne skabe en glæde på Fyn, så vi får hele øen med os.

- Derfor skal vi vinde over FCK. For potentialet, for udvikling og for Fyn, fastslår OB-træneren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere