TV: FCN vandt forrykt målshow

Hattrick af Søren Christensen, da FC Nordsjælland vendte truende nederlag til 5-3 sejr over AGF

Søren Christensen stod bag et - uægte - hattrick mod AGF. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Søren Christensen stod bag et - uægte - hattrick mod AGF. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Superligaen bliver tit kritiseret for manglende underholdning.

Den anklage var imidlertid slet ikke aktuel, da FC Nordsjælland og AGF bød på 90 minutters medrivende underholdning i en kamp, der både bød på flotte mål, store fejl og ikke mindst otte scoringer i hjemmesejren på 5-3.

Føringen skiftede hænder flere gange, men til sidst kunne Mikkel Beckmann og Tobias Mikkelsen sikre sejren med mål, der holder liv i guldstriden i toppen af Superligaen.

En, der til gengæld næppe har nydt opgøret var hjemmeholdets EM-aspirant Jores Okore.

Midterforsvareren gjorde nemlig en særdeles skidt figur og var direkte impliceret i to af gæsternes mål.

Allerede efter 14 minutter nedlagde Okore Aron Jóhansson i det kriminelle felt, og så kunne veteranen Martin Jørgensen åbne scoringen fra pletten.

Se straffesparket her

Den aarhusianske føring blev fordoblet, da Peter Graulund slog til efter en lille halv time, men kort efter meldte dagens hovedperson, Søren Christensen, sig ind i opgøret, da han satte sidste fod på et mønsterangreb, og reducerede til 1-2.

Selvsamme Christensen fik også udlignet kort før pausen, da han var først på en løs bold i feltet, så holdene var på omgangshøjde ved pauseteen.

Anden halvleg var dog ikke mange minutter gammel, da Jores Okore igen viste sig fra den uheldige side. Han serverede bolden for Søren Berg, der resolut sendte bolden ind til Jóhansson, der sekundet senere kunne lade sig fejre som dobbelt målscorer.

Se Jores Okores bommert her

Så blæste det pludselig AGF's - og FCK's - vej, men hjemmeholdet havde ikke tænkt sig at droppe gulddrømmen uden kamp.

Og med god hjælp fra en tøvende Steffen Rasmussen i AGF-buret fik Søren Christensen fuldbyrdet sit hattrick med scoringen til 3-3, inden Beckmann til sidst sikrede FC Nordsjælland samtlige tre point med målet til 4-3.

En scoring, som AGF'erne mente, burde underkendes for offside.

Se tv-billederne og vurder selv.

Til sidst lukkede og slukkede Tobias Mikkelsen så ballet med den ottende scoring.

Dermed har mestrene fra FCK kun tre points forspring - med en kamp i hånden - inden søndagens møde med AaB.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere