Her er slutspils-forslaget

Divisionsforeningens bestyrelse har sendt et forslag til 'fornyelse af turneringsstrukturen' for superligaen, 1. og 2. division. Her er forslaget

FCK og Brøndby er et par af de superligahold, som man kan forvente kvalificerer sig til et eventuelt slutspil (Foto: Jan Grarup)
FCK og Brøndby er et par af de superligahold, som man kan forvente kvalificerer sig til et eventuelt slutspil (Foto: Jan Grarup)

På vegne af Divisionsforeningens bestyrelse er der til DBU indsendt en række forslag til fornyelse af turneringsstrukturen for dansk professionel fodbold i Superligaen, 1. Division og 2. Division. Forslagene er beskrevet i detaljer i denne pressemeddelelse:

Om forslagene siger Divisionsforeningens formand Thomas Christensen:

- Den fornyelse, der her lægges op til, kan vise sig at blive et af de mest betydningsfulde fremskridt for dansk professionel fodbold de næste 10 år eller mere. Fornyelsen vil være med til at løfte dansk professionel fodbold yderligere sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Han fremhæver:

• 2. Division Øst og Vest sikres en sportsligt mere retfærdig udvikling end den nu-værende, hvor der deltager otte af Superligaklubbernes 2. hold.

• 1. Division løftes sportsligt og økonomisk.

• Kampen om Danmarksmesterskabet og oprykning til Superligaen bliver endnu mere intens. Tilskuere, fans og seere får endnu flere betydende fodboldbrag i de bedste rækker.

• De danske topholds muligheder i Europa styrkes.

• Bundniveauet for især holdene i 1. Division hæves ved at begrænse antallet af professionelle klubber i de to øverste rækker til 24 hold i de to divisioner sammen med, at licenskravene til klubberne i disse rækker hæves.

• 12 hold i Superligaen med et slutspil med otte hold betyder en høj grad af sportslig matchning. Det lange grundspil med 22 kampe sikrer, at også klubber, der ik-ke kommer blandt de otte bedste, alligevel får en række interessante kampe mod topklubberne.

• 8 hold spiller om mesterskab, medaljer og europæiske pladser i et utroligt intenst slutspil, og de bedste klubber får spillet fire attraktive kampe mod hinanden i lø-bet af sæsonen.

• 8 hold spiller om fire pladser i det kommende års liga i et utroligt intenst og sportsligt interessant kvalifikationsspil, hvor de fire øverste fra 1. Division får en række intense betydende kampe, samtidig med at de nederste fire fra SAS Liga-en også bliver sportsligt udfordret.

• 16 hold kommer til at spille fodbold på Superliga-niveau i foråret.

• Talentudviklingen styrkes med etableringen af en reserveholdsturnering og en stærkere 1. Division.

• Økonomisk fordel med 36 kampe frem for de nuværende 33 og 30 og fokus på en højere indtjening på kampdage i såvel Superligaen som i 1. Division.

• Et endnu bedre produkt for TV og medier, hvor antallet af kampe af stor betyd-ning stiger markant. I slutspillet vil der i hver runde være mindst otte TV kampe plus de mest intense nedrykningskampe.”

Om tilblivelsen af forslagene siger Thomas Christensen:

- Det er afgørende, at den videreudvikling af dansk professionel fodbold, som vi her lægger op til, er resultatet af den mest grundige og dokumenterede proces i dansk fodbolds historie. Vi har brugt tæt på et år på at få det på plads. Vi har gennemført analyser af dansk professionel fodbold sportsligt og økonomisk – det grundlag vi har og de udfordringer, vi står over for – og det der skal til for med succes at forny turnerings-strukturen. Det har været fulgt af workshops og spørgeskemaundersøgelse med samtlige klubber på tværs af de tre rækker – et arbejde som til sidst blev samlet i ”Turneringsstrukturudvalgets” arbejde og deres indstilling til Divisionsforeningens bestyrelse. Dansk professionel fodbold har ikke tidligere stået på så fast et grundlag.

Forslagene til fornyelse af turneringsstrukturen indebærer i hovedtræk:

• En reduktion af 1. Division til 12 hold over 2 sæsoner frem til 2012

• Introduktion af en reserveholdsturnering fra 2010, hvor Superligaklubbernes 2. hold som konsekvens trækkes fra 2. Division

• Fastholdelse af to regionale rækker med hver 16 hold i 2. Division Øst og Vest

• Stramning af licenskrav for klubberne især i 1. Division

• Fra 2012 spilles de to øverste rækker i Herre DM herefter med et grundspil over 22 runder i efteråret i hver række og et slutspil over 14 runder i foråret i tre puljer.

• Her spiller de øverste 8 hold om Danmarksmesterskabet, de 4 nederste fra Superligaen og de 4 øverste fra 1. Division spiller om fire pladser i den kommende sæsons Superlliga og de sidste 8 hold i 1. Division spiller om at forblive i næste sæ-sons 1. Division

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere