AaB-FCK: 9-9

AaB har ikke tabt ni betydende kampe i træk. Men de har heller ikke vundet over FCK i de seneste ni kampe på hjemmebane. På søndag brager det løs i Aalborg. - Vi har selvtillid, siger Kuhn

Jesper Christiansen er tvivlsom til opgøret mellem AaB og FCK søndag, som kan koste en rekord livet (Foto: Kim Agersten)
Jesper Christiansen er tvivlsom til opgøret mellem AaB og FCK søndag, som kan koste en rekord livet (Foto: Kim Agersten)

AaB havde europæisk succes i denne uge. FCK skal møde Rosenborg i UEFA-cuppen på torsdag.

Men søndag tørner de sammen i Aalborg.

- Som hold skal vi op på et niveau, der ligger tæt på det, vi præsterede mod eksempelvis Villarreal, for FC København er et mandskab med store kvaliteter, og et hold der sjældent underpræsterer, lyder det fra AaB’s cheftræner Allan Kuhn.

Statistikken siger, at AaB ikke har tabt i de seneste ni betydende kampe - supervikar Kuhn - samtidig har de ikke vundet over københavnerne i lige så mange opgør i Aalborg. Måske kan FCK søndag få sæsonens andet nederlag!

- Lige nu er vi inde i en periode, hvor vi er på vej tilbage på det niveau, vi havde i mesterskabssæsonen. Spillere får selvtillid af gode resultater, og med ni kampe uden nederlag har vi igen fået en stærk tro på egne evner. Søndag handler det om, at vi igen præsterer, siger Allan Kuhn til klubbens hjemmeside.

Han har sammen med assistenttræner Poul Erik Andreasen har udtaget følgende spillere:

Karim Zaza, Michael Jakobsen, Martin Pedersen, Steve Olfers, Anders Due, Andreas Johansson, Thomas Augustinussen, Marek Saganowski, Jeppe Curth, Kasper Bøgelund, Caca, Kasper Risgård, Thomas Enevoldsen, Jens-Kristian Sørensen, Patrick Kristensen og Kenneth Stenild.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere