Bech i Norge: Forhandler med Brann

Esbjerg-træneren landet i Bergen. Skal i dag til møde med ledelsen i Brann om nyt job. Han bekræfter forhandlinger til norsk avis

Det går den vej. Fredag afgøres det om Troels Bech's fremtid peger mod Norge (Foto: Claus Bonnerup)
Det går den vej. Fredag afgøres det om Troels Bech's fremtid peger mod Norge (Foto: Claus Bonnerup)

Esbjerg har måske flere problemer end placeringen i superligaen.

Træneren er skredet. Under alle omstændigheder lige nu. Troels Bech landede i aftes i Bergen, hvor han i dag, fredag, skal forhandle med ledelsen af fodboldklubben Brann.

Hovedpersonen selv bekræfter historien til Bergen Tidende.

- Jeg er stadig Esbjerg-træner, men jeg er taget herop og er spændt på at høre, hvad Brann har at sige. Jeg kender klubben og byen ganske godt, siger Esbjerg-træneren til den norske avis.

Forleden sås Njogu Demba-Nyrén med Esbjerg-lederne i Farum. Det medførte spekulationer om, at han skulle tilbage til Esbjerg. Nu kan han så mødes med Bech i Norge i stedet for - hvis de altså ikke bytter klub.

42-årige Bech har allerede en lang træner-karriere efter sin aktive tid. I 1994 blev han assistenttræner i Viborg.

I 1997 blev han cheftræner for kvindeholdet Hjortshøj-Egå. Senere to år i Horsens, før det blev til samme periode i Ikast.

Fra 2000 til 2002 var han cheftræner i OB, derefter et enkelt år - fra 2002 til 2003 - i Midtjylland. Efter en tur tilbage i OB kom han til Esbjerg.

Branns sportschef, Roald Bruun-Hanssen, bekræfter forhandlingerne. De kommer næppe til at vare hele weekenden. Mon ikke træneren er der, når Esbjerg søndag skal til Aalborg og kæmpe for at komme væk fra sidstepladsen.

Se Troels Bech i Norge her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere