Brøndby er på vej mod sorte tal

Flere tv- og sponsorpenge samt et plus på transferkontoen betyder, at Brøndby IF har kunnet aflevere et kvartalsregnskab med lutter positive tal.

Brøndby har ramt målet, ligesom Duncan gjorde det mod Horsens (Foto: Lars Poulsen)
Brøndby har ramt målet, ligesom Duncan gjorde det mod Horsens (Foto: Lars Poulsen)

Det er ikke kun på banen, at pilen for tiden peger opad for fodboldklubben Brøndby IF. Aktieselskabet Brøndbyernes IF Fodbold A/S er også inde i en positiv udvikling, som det fremgår af det kvartalsregnskab, som blev offentliggjort fredag.

Specielt stigninger i sponsorindtægter og tv-penge betyder, at selskabet har haft en indtægtsstigning på godt 16 millioner kroner i forhold til 3. kvartal sidste år.

Dermed nåede klubben op på et overskud før transferaktiviteter, finansielle poster og skat på godt 4,5 millioner kroner.

Klar fremgang
Lægger man dertil nettoindtægterne fra spillerhandler på godt fem millioner kroner og trækker udgifter til lån og skat fra, fremkommer et nettoresultat på 5,6 millioner kroner for de tre måneder.

De flotte tal betyder, at Brøndby er på vej mod et årsresultat, der forventes at ligge mellem seks millioner i underskud og to millioner i overskud før skat. Det vil under alle omstændigheder være bedre end sidste års underskud på 15 millioner kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere