Risikerer straf for dommer-udtalelse

Horsens-spilleren Kenneth Emil Petersen risikerer karantæne fordi han efter 3-4 nederlaget til Brøndby bl.a. talte om 'tre tosser, der ødelægger det hele'

Kenneth Emil Pedersen fra Horsens skal måske ikke slås så meget i den kommende tid. Hans risikerer en dag eller to i skammekrogen (Foto: Polfoto)
Kenneth Emil Pedersen fra Horsens skal måske ikke slås så meget i den kommende tid. Hans risikerer en dag eller to i skammekrogen (Foto: Polfoto)

Dommer Lars Christoffersen fik med grovfilen efter mandagens kamp på Brøndby stadion.

- Jeg gider ikke engang nævne dommeren, for jeg synes, det er pinligt. Det er dybt pinligt, at vi går og træner hele ugen, og så kommer der sådan tre tosser og ødelægger det hele, sagde Horsens-spilleren Kenneth Emil Petersen til TV2 Sport efter kampen.

Og det skulle han måske så ikke lige have sagt, med mindre planen var at få et par fridage.

For nu vil DBUs disciplinærudvalg ofre sig og se TV-indslaget igen og igen. Derefter vil de tale om, hvorvidt man må tale på den måde eller om hr. Petersen skal sendes i skammekrogen en kampdag eller to.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere