TV: Kalle-effekten udeblev også

Thomas Kahlenberg var banens bedste i sit comeback, men han formåede ikke at føre sine holdkammerater til sejr i en begivenhedsrig 0-0 løsning

Hyldesten til hjemvendte Thomas Kahlenberg var enorm blandt de 16.000 tilskuere, da han efter syv år i udlandet gjorde comeback fra vestegnsklubben.

Men Kalle-effekten sås kun i glimt, da Brøndby efter megen spildominans og flere chancer ikke formåede at få bolden i nettet.

Derfor var 0-0 det skuffende facit for Brøndby, som stadig er Superligaens bundprop.

Det var et aggressivt Brøndby-hold, som blæste til angreb fra start. Brøndby sad tungt på kampen de første 20 minutter, hvor Quincy Antipas havde den største chance, men helt alene foran mål formåede Brøndby-spilleren at sparke bolden langt forbi.

Brøndby satser på Kalle

Efter det indledende stormløb fik Randers langsomt trukket tempoet ud af kampen. Men alligevel tilspillede Brøndby sig stadig chancer. Thomas Kahlenberg havde to kæmpe chancer i slutningen af halvlegen, som han brændte på det skammeligste.

Randers var kun farlige en gang i første halvleg. Angriberen Nicolai Brock-Madsen forsøgte sig med et følt spark mod krydset, som Lukas Hradecky flot reddede.

Brøndby havde dog et markant spilovertag, og Martin Ørnskov havde første halvlegs suverænt største chance. Men få meter fra mål mistimede han totalt sit spark, som end ikke kom i nærheden af Randers’ mål.

Brøndby var også spilstyrerne fra anden halvlegs start, hvor Mikkel Thygesen i det første minut burde have bragt Brøndby foran, men skuddet strøg lige over mål.

Brøndby-træner: Kahlenberg er ingen frelser

Anden halvleg var rimelig begivenhedsløs indtil slutningen af halvlegen, hvor Brøndby igen truede Randers mål.

Quincy Antipas havde en god mulighed for at score det forløsende scoring, da han efter 80 minutter forsøgte sig med et skud uden for feltet. Men det hårde skud blev rettet af og gik forbi mål. Se tv-klippet ovenfor.

Kahlenberg: Brøndby Stadion er helt specielt

Den letbenede agriber var Brøndbys store synder her til aften, da han i det 87 minut missede en chance helt alene med målmanden

Trods mange chancer til vestegnsklubben må de stadig lade tage sig til takke med en sidsteplads i Superligaen. Randers er placeret i midten af tabellen på en 6. plads