TV: Ankersen-hug nomineret til verdens bedste

Esbjerg-fløjens drømmetræffer i selskab med Zlatan og Neymar

Peter Ankersen scorede et af de bedste mål i Superligaens historie mod AGF sidste eftersommer. (Foto: Claus Bonnerup/Polfoto)
Peter Ankersen scorede et af de bedste mål i Superligaens historie mod AGF sidste eftersommer. (Foto: Claus Bonnerup/Polfoto)

Det hører ikke til hverdagen, at man på Blue Water Arena til en Superliga-kamp sidder og trækker paralleller til EM i fodbold og hollandske verdensstjerner.

Men det gjorde man 10. august 2013.

Her perlede Peter Ankersen en halvflugter ind i samme overlegne stil, som Marco van Basten gjorde til EM i 1998 mod Sovjetunionen. Bolden blev hamret ind fra en fuldstændig umulig vinkel næsten nede ved hjørneflaget ind over Steffen Rasmussen i AGF-målet.

Oplægget stod brormand Jakob for.

Se også: Peter Ankersen vil til top seks-liga

Drømmehugget har også imponeret i det internationale fodboldforbund FIFA, der mandag offentliggjorde de ti nominerede til FIFA's Puskás-pris til årets bedste mål.

Øverst på listen står Peter Ankersens træffer.

På fifa.com og francefootball.fr kan fans fra hele verden nu stemmer på deres favorit.

Blandt konkurrenterne er Zlatan Ibrahimovic' perle fra Sveriges landskamp mod England for et år siden, hvor den svenske troldmand scorer på et saksespark langt ude fra feltet.

Se Peter Ankersens drømmemål øverst.

Top 3: Her er de bedste Zlatan-mål

Zlatan Ibrahimovic' perle mod England er den sidste i denne top-tre.

Samtlige nomineringer kan ses på FIFA's hjemmeside.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere