Superligaen må undvære 14 profiler

Hele 14 spillere fra 10 klubber er i karantæne i næste spillerunde af Superligaen

Kenneth Zohore, der her tiljubles efter sin scoring mod AGF søndag, er blandt de karantæneramte spillere i næste runde. (Foto: Lars Poulsen)
Kenneth Zohore, der her tiljubles efter sin scoring mod AGF søndag, er blandt de karantæneramte spillere i næste runde. (Foto: Lars Poulsen)

Superligaen bliver en flok profiler fattigere i næste spillerunde af landets bedste række. Hele 14 spillere er således i karantæne, når 16. spillerunde af Superligaen skal afvikles i weekenden den 22. - 25. november.

Der blev uddelt en række gule kort – samt et par røde – i den forgangne spillerunde af Superliga, og det betyder altså, at hele 14 spillere må sidde over i næste spillerunde. Hele 10 klubber har en spiller i karantæne, idet OB og AGF er de eneste klubber uden folk i straffeboksen.

Især Esbjerg og FC Midtjylland er hårdt ramt, idet førstnævnte har Emil Lyng og Hans Henrik Andreasen ude, mens Jesper Juelsgård, Patrick Banggaard Jensen og Petter Andersson sidder over for FC Midtjylland.

De 14 spillere i karantæne i 16. spillerunde er følgende:

Henrik Hansen, SønderjyskE
Emil Lyng, Esbjerg
Hans Henrik Andreasen, Esbjerg
Elmar Bjarnason, Randers
Jean-Claude Bozga, FC Vestsjælland
Aleksandar Stankov, Viborg FF
Christopher Poulsen, Viborg FF
Claudemir, FC København
Jesper Juelsgård, FC Midtjylland
Patrick Banggaard Jensen, FC Midtjylland
Petter Andersson, FC Midtjylland
Kenneth Zohore, Brøndby
Jens Stryger Larsen, FC Nordsjælland
Rasmus Würtz, AaB

Der resterer tre spillerunder af efterårssæsonen i Superligaen.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere